Polen bygger ny våbenfabrik til 100 mio. zloty

    ny_polsk_våbenfabrik

    Minister for offentlig Ejendom, Mikolaj Budzanowski, med et af de våben, som den nye fabrik skal producere. Længst til højre står formanden for det polske parlament, Ewa Kopacz, som også var til stede, da byggeriet blev sat officielt i gang. Foto: msp.gov.pl


    RADOM: En ny fabrik vil fra 2014 forsyne Polens hær med maskinpistoler, geværer, pistoler og andre våben. Fabrikkens produkter skal også gå til eksport.


    Den polske stat og firmaet Bumar investerer 100 millioner zloty i byggeriet af en ny våbenfabrik i byen Radom.

    Fabrikken skal stå færdig i 2014 og producere pistoler, maskinpistoler og geværer til den polske hær, andre tjenester og til eksport.

    500 byggejobs

    – De våben, der vil blive produceret på fabrikken, vil styrke vores konkurrenceevne på eksportmarkederne. Investeringen betyder også nye arbejdspladser. Alene byggeriet vil skabe 500 personer, sagde Polens minister for offentlig Ejendom, Mikolaj Budzanowski ved ceremonien, hvor byggeriet blev sat i gang.

    Byggeri til 100 mio. zloty

    Byggeriet er budgetteret til 52 millioner zloty, mens maskineri og den øvrige indretning løber op i 48 millioner zloty.

    Agenturet for Industriel udvikling og virksomheden Bumar deler udgiften til opførelsen af våbenfabrikken.