Polen deltager i Melodi Grand Prix i København

    Magdalena_Tul

    Polens seneste deltagelse i det internationale Melodi Grand Prix var i 2011, hvor Polen fik en 19. og sidsteplads i den indledende semifinale med en sang af Magdalena Tul. Arkivfoto.


    KØBENHAVN: Efter to års pause har Polen besluttet at deltage i Melodi Grand Prix, der næste gang er i København.


    Polens tv-selskab TVP har meddelt, at Polen efter to års pause igen kommer til at deltage i det internationale Melodi Grand Prix. Næste gang bliver i København den 10. maj 2014.

    To års pause

    Polsk tv besluttede at springe over deltagelsen i 2012 og i stedet bruge pengene på den store opgave, der lå i at dække EM slutrunden i fodbold i Polen og Ukraine. I år deltog Polen heller ikke, da der var Melodi Grand Prix i Malmø. Der er ikke givet nogle forklaringen på den manglende deltagelse i år.

    Sidsteplads i 2011

    Sidst Polen deltog i det internationale Melodi Grand Prix i 2011, fik Polen en 19. og sidsteplads i den indledende semifinale med en sang af Magdalena Tul.

    Polsk 20 års-jubilæum

    Når Polen deltager i København i 2014 er det 20 år siden, at landet for første gang deltog i det europæiske Melodi Grand Prix. Dengang fik Polen en andenplads ved finalen i Dublin med sangen Once in a Lifetime sunget af Edyta Gorniak.

    Før kommunismens fald holdt de kommunistiske lande deres eget Melodi Grand Prix i Sopot ved Gdansk.