Polen dropper vindmøller til fordel for atomkraft

nye_vindmoellerparker_i_polen_martin_bager_polennu

Siden den nuværende regering kom til magten, er byggeriet af nye vindmøller på landjorden gået i stå. Polen vil i stedet satse på atomkraft. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


KØBENHAVN: Polens regering vil i et udkast til en ny energiplan, droppe vindmøller på land. Dansk Energi kalder beslutningen for ”virkelig mærkeligt”.


I et udkast til en ny polsk energiplan der skal gælde frem til 2040, vil den polske regering fastholde forbuddet mod bygning af vindmøller på land. Til gengæld skal der bygges fem atomkraftværker og flere havvindmølle parker i Østersøen.

– Det er virkelig mærkeligt, at den polske regering fravælger vindmøller på land. Erfaringerne bl.a. fra Danmark viser, at landvind kan klare sig stort set uden støtte, siger adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.

LÆS MERE
Dansk Energi: Polens energisystemer ved en korsvej

Polens regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) har i et udkast til en energiplan for 2040 afvist at rejse flere vindmøller på land, selv om en auktion på 1.000 MW landvind for få måneder siden gav gunstige priser, skriver Dansk Energi. Den uafhængige energianalytiker, ph.d., ingeniør Andrzej Sikora fra The Energy Studies Institute, erklærer sig som modstander af regeringens ’nej’ til vindmøller på land.

Tyskland billigere med el og benzin

Kul bliver af mange polakker opfattet som et billigt brændsel, men polakkerne betaler mere for el end deres tyske naboer. Flere millioner polakker kan ikke betale deres varmeregninger, og siden nytår har det også været billigere at tanke sin bil op i Tyskland, fremfor i Polen.

– Polen må erkende, at kul-æraen lakker mod enden. Jeg har selv i forbindelse med FN’s seneste klimakonference været nede i en polsk kulmine, og det er tydeligt, at der er tale om fortidens brændsel, fastslår Lars Aagaard.

Flere vindmøller i Polen

Polen har overhalet Danmark i installeret vindmøllekapacitet, men udviklingen blev brat stoppet efter at Kaczynski-regeringen kom til magten for snart fire år siden.

– Jeg håber, at Polens næste regering sætter turbo på omstillingen bort fra kul både for at reducere luftforureningen og for at skåne atmosfæren for rigtig store CO2-udledninger, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

LÆS MERE
Dansk Energi: Polens energisystemer ved en korsvej