Polen er europamester i volleyball for første gang

    Der ventede det polske landshold en heltemodtagelse, da de i går ankom til Warszawa efter at have slået Frankrig 3-1 I finalen ved EM i volleyball i Tyrkiet. Foto: PGI.


    WARSZAWA: Der ventede en heltemodtagelse, da de polske europamestre i går kl. 12.40 landende i Okecie Lufthavnen.


    Presse, venner, familie og glade polakker var mødt talstærkt op, da det polske landshold i volleyball i går landede i Polen med guldmedaljer om halsen.

    For første gang nogensinde var Polen blevet europamestre i volleyball for herrer.

    Izmir, Tyrkiet

    Flyet med de polske landsholdspillere kom direkte fra Izmir i Tyrkiet, hvor de i finalen slog Frankrig overbevisende med 3-1 i sæt.

    Landsholdet ledes af argentineren Daniel Castellani.

    Kortege i hovedstaden

    Den polske hovedstad er klar til at modtage de nye europamestrer. Efter ankomsten vil de blive kørt rundt i Warszawas gader og modtage polakkernes hyldest.

    I aften er der stor festmiddag i hovedstadens kulturpalads i centrum af byen.

    Bedste spiller

    Ud over æren som Europas bedste, så blev polakken Piotr Gruszka kåret som EM’s bedste spiller.

    Berlin 1983

    Dette er den første guldmedalje Polens volleyball hold har opnået, og man skal 26 år tilbage i tiden, i Berlin 1983, siden volleyballholdet fik en medalje, dengang af sølv.