Polen er et oplagt mål for dannelsesrejser til unge

PolenNu PolenGO
Dansk kirkeminister vil have dannelsesrejser for unge til Auschwitz. Den danske rejsedirektør Marek Klaper (tv.) siger, at der er flere helt oplagte rejsemål i Polen for skole og uddannelsesrejser. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

KØBENHAVN: Kirkeminister vil sende unge på dannelsesrejser til Auschwitz. Men Polen kan langt mere end den tyske koncentrationslejr, siger ekspert.


Danmarks kirkeminister opfordrer landet uddannelsessteder til at lave dannelsesrejser til unge. Kirkeminister Morten Dahlin, Venstre, mener at de unge skal til den tyske koncentrationslejr Auschwitz i det nuværende Polen.

– Jeg synes i virkeligheden, at vi burde lave mange flere besøg på uddannelser til koncentrationslejre, og at man bør målrette det mod skoler, hvor man ved, at problemet med antisemitisme potentielt er størst. Det er lidt sværere at være holocaustbenægter, hvis man har stået i Auschwitz og set det med sine egne øjne, siger Morten Dahlin til Kristeligt Dagblad.

LINK: Polens turist organisation om Auschwitz-Birkenau

(Fortsættes under)

To millioner gæster har besøgt Auschwitz

Dannelsesrejser til unge en god ide

Marek Klaper, direktør PolenGO. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

Rejsedirektør Marek Klaper, der har arrangeret mange rejse for skole og andre uddannelsesinstitutioner, bakker ministerens ide op. Men han mener, at der er flere steder med relevans for jødeforfølgelse, ligesom han mener at Polen generelt er det helt oplagte rejsemål indenfor andre historiske emner:

Mange emner

Den sovjet-kommunistiske styring af Polen efter Anden Verdenskrig, polakkernes kamp for selvstændighed og demokrati med Lech Walesa i spidsen, krigen i Ukraine, den økonomiske vækst – mange emner, der passer godt til mange seværdigheder i Polen.

– Polen er det oplagte rejsemål for ”dannelsesrejser” indenfor en lang række områder, siger Marek Klaper, der er direktør for rejseselskabet PolenGO. Han foretrækker at kalde det skole og uddannelsesrejser.

(Fortsættes under)

Dansk politiker: Polen har fuldstændigt overrasket

LEDER: God ide at sende unge på dannelsesrejser til Auschwitz

Tre byer er oplagte

Marek Klaper siger at der især er stor efterspørgsel efter tre polske byer blandt arrangører af skole og studierejser for danske unge.

– Krakow, Gdansk og Warszawa er de mest efterspurgte destinationer, når det gælder skole og uddannelsesrejser for unge, siger Marek Klaper til polennu.dk. Og det synes eksperten også der er mange gode grunde til – grunde der måske ikke har været finde i danske historiebøger tidligere.

– Vi gør meget ud af at hjælpe gode danske lærerkræfter på vej, når der skal arrangeres skole og studierejser. Vi mærker også en markant stigning i interesse fra de yngre lærer, siger Klaper. Og det er der mange gode grunde til, mener rejseeksperten.

Krakow uden bomber

Marek Klaper nævner koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, det jødiske kvarter, det jødiske museum og Oscar Schindler museet i Krakow som supplementer til den danske kirkeministers ide. Byen var den eneste polske by, der ikke blev udbombet under Anden Verdenskrig. Og så er der heller ikke langt til de unikke og meget spændende underjordiske saltminer i Wieliczka, tilføjer rejsedirektøren.

(Fortsættes under)

Museum om Anden Verdenskrig: Absolut verdensklasse

Gdansk – verdenshistorie før og efter

I Gdansk er verdens største museum om Anden Verdenskrig, og det var her den begyndte ved et angreb på fæstningen Westerplatte, hvor der i dag er bygget et helt nyt museum. Man kan også besøge koncentrationslejren Stutthoff, ligesom Ulveskansen også er i nærheden. Det var på Ulveskansen, at der var et mislykket attentatforsøg mod den tyske diktator Adolf Hitler.

– Når det gælder Polens kamp for frihed, og transformationen fra kommunismen til frihed, er Gdansk også helt oplagt, siger Marek Klaper.

Nobel fredsprismodtager Lech Walesa

– Det var her Lech Walesa stod op mod de kommunistiske magthavere i 1980, et oprør der betød at han blev den første valgte præsident i det frie Polen, siger Klaper til polennu.dk.

Dele af skibsværftet fra dengang er der stadig, og der er bygget et moderne udstillingscenter om Lech Walesa, Solidarnosc og polakkernes vej tilbage til Europa og EU på samme sted, hvor 16.000 skibsværftsarbejdere strejkede i 1980.

LINK: Danmarks nationalleksikon Lex om Lech Walesa

(Fortsættes under)

EU-kommissionens formand mødes med Lech Walesa

Warszawa har det hele

Marek Klaper fremhæver også Warszawa, der rummer alle emnerne.

– Verdens største jødiske museum er i byen, den jødiske ghetto og museet for opstanden i Polen. Og i hovedstaden er også Forsvarsmuseet, Kongepaladset, Præsidentpaladset, Katyn-museet. Om Ruslands udrensning af den polske elite under Anden Verdenskrig, siger Marek Klaper.

Nem og billig transport

Klaper siger at fælles for de tre byer også er, at det er nemt og billigt at komme til dem med fly fra Danmark. Mange vælger også at rejse med samlet grupper i bus eller tog.

PolenGo hjælper mange skoler og uddannelsesinstitutioner med rejser til Polen, og ikke mindst firmaets indgående og mangeårige kendskab til Polen er en fordel.

– Vi tilbyder mange forskellige slags services, ligesom vi også gerne hjælper lærerkræfterne med indhold på turen, kontakter til spændende mennesker og foredrag før og efter rejsen, siger Marek Klaper.

Marek Klaper håber at kirkeministerens udtalelse, kan sætte fokus på flere ”dannelsesrejser” til Polen, selv om han selv foretrækker at kalde dem for skole- og uddannelsesrejser.

LINK: PolenGO rejsebureau

Debut: Kunstig intelligens om polennu.dk

polengo_maja_faerge_polen_giannoccaro_polennu
Marek Klaper, PolenGO. Foto: Maja Giannaccaro.