Polen får mindre og mindre korruption

    Polsk_politi

    Polen har siden 2009 fået mere end 50 point i de årlige rapporter fra Transparency International. Arkivfoto.


    BERLIN: Polen er nr. 41 i verden viser ny rapport om korruption, som giver Polen den bedste vurdering nogensinde.


    En ny rapport om korruption i verdens lande viser, at Polen i 2013 har fået plads nr. 41 ud af 177 lande i forhold til at være mindst plaget af korruption. Rapporten, der måler indbyggernes oplevelse af korruption, udgives hvert år af organisationen Transparency International, der har hovedsæde i Berlin.

    Bedste vurdering nogen sinde

    Polen scorede 58 point i rapporten på en skala fra 0 for mest korrupt til 100 for mindst korrupt. Det er den bedste score, som Polen har fået, siden rapporten blev lavet første gang i 2001. Polen fik den laveste score i 2005 med 34 point, men fik i 2009 for første gang mere 50 point.

    Danmark i top

    Danmark, Finland og New Zealand lå i top med hver 90 point i rapporten for 2013, mens Somalia, Nordkorea og Afghanistan fik sidstepladsen med hver 8 point. Polen lå i år foran lande som Italien og Grækenland, der er faldet ned på skalaen, efter finanskrisen ramte landene.