Polen får ny frist til at privatisere skibsværfter

    Skibsværftet i Gdynia bliver igen sat til salg. Foto: stocznia.gdynia.pl.


    WARSZAWA: EU har givet den polske stat en ny frist til at sælge de to store skibsværfter i Gdynia og Szczecin.


    Polens agentur for industriel udvikling er klar med en ny plan for at sælge to statsejede polske skibsværfter, oplyser Polski Radio.

    Udbudsrunden for væftet i Gdynia åbner 26. november, og dagen efter begynder processen med at sælge værftet i Szczecin.

    EU krav om salg

    EU Komminsionen forlangte sidste år, at staten skulle skille sig af med værfterne af konkurrencemæssige hensyn.

    Siden november 2008 har den polske regering prøvet at gennemføre et salg. Efter en budrunde i maj så det ud til, at en gruppe investorer fra Quatar var klar til at overtage de to værfter.

    Handlen blev dog aldrig gennemført. For at undgå, at noget lignende sker igen, vil den polske regering stramme kravene til, hvornår garantier for betaling skal være på plads.

    Fristen er forlænget

    EU kommisionen krævede oprindeligt, at værfterne blev privatiseret ved udgangen af maj i år, men fristen er nu forlænget til nytår.

    Premierminister Donald Tusk havde truet med at fyre økonomiminister Alexander Grad, hvis salget ikke blev gennemført senest 31. august. Ministeren har dog fået lov at beholde sit job.