Polen fastholder krav om NATO-baser

polen_staar_fast_paa_krav_om_permanente_nato_baser

Romuald Ratajczak fra Det Nationale Sikkerhedsbureau, der rådgiver Polens præsident, fastholdt, at synlige NATO-baser i Polen er vigtige for at vise Rusland, at NATO er stærk. Privatfoto.


KØBENHAVN: Polen fastholder kravet om NATO-baser op til topmødet i Warszawa, siger rådgiver i den polske præsidentstab Romuald Ratajczak.


NATO’s rolle i en foranderlig verden – var emnet for en konference, som den polske og britiske ambassade sammen arrangerede fredag i det danske udenrigsministerium op til NATO-topmødet i Warszawa i juli.

Polen står fast på NATO-baser

General-major Romuald Ratajczak fra Polens Nationale Sikkerhedsbureau, der rådgiver Polens præsident, understregede på konferencen, at det er Polens mål at få permanente NATO-tropper til Polen.

– Det er vigtigt at vise Rusland, at vi er stærke, sagde Ratajczyk, der mener, at forholdet til Rusland skal gå på tre ben: forsvar, afskrækkelse og dialog.

Polen lever op til investeringer

Romuald Ratajczak understregede også, at Polen lever op til NATOs krav om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret.

– Vi har altid sagt i Polen, at det er lettere at forsvare en, der er stærk, sagde Ratajczak.

Topmøde i Warszawa

Et mere aggressivt Rusland og nye trusler om cyberkrige og hybridkrige er blandt de nye udfordringer, som NATO står over for og som topmødet i Warszawa skal fokusere på, sagde Romuald Ratajczak på konferencen i København.

NATO skal både kunne forsvare sig selv og afskrække potentielle fjender og samtidig holde døren åben til partnerskaber med lande uden for NATO, som alliancen har udviklet efter den kolde krig, sagde Ratajczak.

Danmark bagud

Storbritanniens permanente repræsentant ved NATO Adam Thomson roste NATO samarbejdet med både Polen og Danmark, men han havde pointerede samtidig, at Danmarks forsvarsbudget ikke lever op til NATOs målsætning om 2 procent af BNP.

– Når forsvarsudgifterne når under en procent, så bliver det meget svært at gøre forsvaret klar til at omstille sig, sagde Adam Thomson.

Storbritannien bruger i dag 1,95 procent af BNP på forsvaret, mens Danmark bruger 1,2 procent.