nato_wales_anders_fogh_rasmussen_kommorowski_præsident_polen
WALES: Polen er tilfreds med nye sikkerhedsgarantier fra NATO, der vil samle en international styrke som værn mod Rusland i Polen.
LÆS  Præsident til USA midt i valgkamp


NATO-topmødet i Wales har taget beslutninger, der kan sikre Polen i tilfælde af angreb fra Rusland.

– Jeg er glad for at kunne sige, at topmødet har truffet beslutninger, der er godt nyt for Polen. NATO begynder at styrke militæret i vores land og i regionen – siger udenrigsminister Radoslaw Sikorski, der er med i den polske NATO-delegation, der ledes af præsident Bronislaw Komorowski.

Ingen detaljer

Udenrigsminister sagde, at flere måneders hårdt arbejde for at kunne sikre Polen og andre NATO-lande mod Rusland er lykkedes.

– Vi har nogle der vil forsvare os, og vi er klar til at forsvare andre, sagde Radek Sikorski.

Polens udenrigsminister var meget tilfreds efter mødet, men ville ikke give yderligere oplysninger eller deltaljer om den konkrete NATO-opbakning.

Multinational styrke

NATO vil indsætte en udrykningsklar multinational styrke, der får base i Polen, og med sigte på at kunne indsættes i kamphandlinger, hvis det kommer til direkte kamphandlinger med Rusland. Det er krigen i Ukraine og bekymringen hos flere NATO-lande i Europa, der har fået NATO-topmødet til at styrke forsvaret mod Rusland markant.- Selv om der officielt er aftalt våbenhvile mellem den russiske og den ukrainske præsident, så fortsatte kamphandlinger lørdag i Ukraine.

5.000 soldater i Polen

Den afgående NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen sagde, at der vil blive indsat en permanent udrykningstyrke i Polen med 5.000 NATO-soldater, som en del af beredskabet mod Rusland. Den tidligere danske statsminister, har gjort et stort arbejde i forhold til krisen med Rusland. Den britiske premierminister David Cameron sagde på mødet, at Storbritannien vil sende 3.500 soldater til den nye multinationale styrke.

LÆS  Amerikanske soldater rykker ind i Poznan

Prioriteter

LÆS  NATO: Polens præsident skal ikke blande sig

NATO-topmødet prioriterede to indsatsområder højt: En styrkelse af den østlige flanke mod Rusland, som Polen og de baltiske lande længe har presset på for, og en forstærket indsats mod islamisterne i Irak, der har erobreret flere områder i Syrien og Irak.

Topmøde i Polen

NATO-forsamlingen besluttede også, at NATO topmødet 2016 skal finde sted i Polen.

Chefskifte

NATO-topmødet i Wales var det sidste med den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen som chef. På topmødet gav han førertrøjen i NATO for de næste fem år videre, til den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg.

LÆS MERE
NATO: Sluterklæringen fra topmødet (engelsk)