National_geolog_Piotr_Wozniak
WARSZAWA: Det nationale polske geologiske institut vurderer, at Polen kun har ti procent af den mængde skifergas som eksperter tidligere har skønnet.

Det polske Geologisk Institut vurderer, at Polen kun har ti procent af de skifergas forekomster, som andre eksperter indtil nu har vurderet, hedder det i en officiel erklæring fra instituttet onsdag.

Stadig usikkerhed

Instituttet anslår, at der er mellem 346 og 768 milliarder kubikmeter skifergas i den polske undergrund. Et tidligere amerikansk skøn, som indtil nu er blevet taget til indtægt for forekomsterne, var på over 5,3 billioner kubikmester.

35 – 65 år

Instituttet hævder dog, at Polen med de forekomster, har energi nok til at dække mellem 35 og 65 års forbrug i Polen.

– De samlede gasreserver gør os til tredje størst med gas i Europa, siger den nationale chefgeolog, Piotr Wozniak.

Uafhængighed af Rusland

Udvinding af skifergas forekomsterne i Polen er vigtigt for landet, der har en strategi for, at være sig uafhængig af import af gas fra Rusland.

Polen får dækket cirka 70 procent af sit gasforbrug fra Rusland, hvilet svarer til 14,4 milliarder kubikmeter.