Afskedsceremoni_i_Afghanistan_for_to_polske_soldater
WARSZAWA: Det polske bidrag til NATO’s indsats i Afghanistan har kostet 23 unge mennesker livet. I går eftermiddag kom endnu to kister til den polske hovedstad.

Kisterne med to polakker der blev dræbt i Afghanistan i weekenden, kom i går eftermiddag til Warszawas Okecie Lufthavn. Denne gang har indsatsen kostet en 26-årig korporal, Marcin Pastusiak og lægen Marcin Knap livet. Den polske læge blev 34 år gammel.

Vejside bombe

Marcin Pastusiak og Marcin Knap blev dræbt i Afghanistan den 22. januar i Ghazni-provinsen, da en improviseret vejside-bombe detonerede, mens tropperne var på en rutinemæssig patrulje.

To andre soldater blev såret ved eksplosionen, men de er nu uden for livsfare.

Familie ved modtagelse

Kisterne ankom til Warszawa klokken 15.30, og blev modtaget med fuld militær honnør. De dræbtes kolleger og familiemedlemmer var med ved modtagelsen.

23 dræbt

Polen har nu mistet 23 menneskeliv som følge af krigen i Afghanistan, hvor der er 2.600 polakker, som en del af den NATO-ledede ISAF-styrke, som også Danmark er en del af.

I denne måned har NATO’s styrker allerede mistet 27 menneskeliv.