Polen har udpeget fire piger til Eurovision i Israel

    melodi_grand_prix_2019_polen

    De fire piger bag gruppen Tulia; Patrycja Nowicka, Dominika Siepka, Joanna Sinkiewicz og Tulia Biczak, skal repræsentere Polen ved Eurovision 2019 i Tel Aviv. Foto: TVP.


    WARSZAWA: Det bliver de fire piger i sanggruppen Tulia, der skal repræsentere Polen ved årets Eurovision konkurrence i Israel oplyser TVP.


    Polens bidrag til Eurovision 2019 i maj i Tel Aviv, bliver fire polske piger der tilsammen udgør vokalgruppen Tulia. Det har statskontrollerede TVP netop besluttet. I Polen udpeges deltageren af en kommission, modsat i blandt andet Danmark, hvor det er en national konkurrence, der afgør hvem der skal repræsentere landet.

    Smagsprøve i februar

    Gruppens sang – Fire of Love udkom allerede i februar på polsk, men når sangen præsenteres i Tel Aviv, bliver det i en særlig to sproget version.

    Dannet sidste år

    Tulia blev dannet i 2018 og gruppen brød igennem med deres coververson af ‘Enjoy The Silence’. Deres debutalbum blev det syvende mest solgte album i Polen sidste år. Gruppen har optrådt på flere festivaler, og deres turne er gennemført for fulde huse. Bag gruppen er sangerne Patrycja Nowicka, Dominika Siepka, Joanna Sinkiewicz og Tulia Biczak.

    SE OG HØR
    Eksternt link: Polens bidrag til Eurovision 2019

    Polens bedste placering i den internationale sangkonkurrence var i 1994, da Polen opnåede en anden plads. Værste placering var i 2011, hvor Polen fik en 19. plads ud af 19 mulige.

    Tysk støtte

    Ifølge de officielle tal, har polakkerne gennem tiderne fået flest stemmer fra Tyskland, Sverige og Italien. Og færrest fra Serbien, Montenegro og Grækenland.

    Boykot fra flere lande

    Eurovision 2019 gennemføres i Israel, hvilket også har betydet at flere lande har boykottet konkurrencen på grund af menneskerettighedskrænkelserne i de besatte områder i Gaza og på Vestbredden. Det er dog meget usandsynligt, at Polen vil deltage i kritik eller boykot af Israel.

    Eurovision finalen gennemføres i år for 64. gang, og det sker i Tel Aviv den 14., 16. og 18. maj.