Polen i alarmberedskab: Nyt angreb på Ukraine

NATO og Polen er i alarmberedskab, efter at Rusland natten igennem har angrebet Ukraine. Et af de største angreb i krigen, oplyser det ukrainske udenrigsministerium. Foto: MON.

OPDATERET: Polen er i alarmberedskab, efter et af de største russiske angreb på Ukraine. Polske jagerfly er sendt på vingerne.


Polen er i alarmberedskab efter et voldsomt russisk angreb på Ukraine natten til søndag. I løbet af nat- og morgentimerne angreb Rusland igen Ukraine ved hjælp af ballistiske missiler, krydsermissiler og droner. Der er fortsat højt alarmberedskab

Missilerne blev affyret af flyvende enheder og fra skibe i Sortehavet. Angrebene gik ud over Kiev, Odessa, Kryvyi Rih og Dnepr. Ifølge polske medier er to personer blev dræbt og to såret i Kiev, og seks personer er såret i Mykolaiv.

USA-base i Polen skal beskytte mod angreb

Alarmberedskab: Resultat af dialog med Putin

Ukraines udenrigsminister kalder angrebet for et af de største i krigen mod Ukraine. Han giver dem, der for nylig talte med Putin (den tyske kansler, red.) skylden for angrebet.

– Rusland gennemførte et af de største luftangreb. Droner og missiler i angreb mod fredelige byer, civile der sover og kritisk infrastruktur. Det er Putins sande krigsforbryderreaktion til alle, der for nylig ringede til ham eller besøgte ham. Vi har brug for fred gennem magt, ikke gennem indrømmelser, skriver den ukrainske udenrigsminister Andriy Sybija, søndag morgen.

Fredag om fred

Den tyske forbundskansler og den russiske præsident talte fredag i telefon for første gang i næsten to år. Den tyske regerings talsmand Steffen Hebestreit sagde, at Scholz opfordrede Putin til at vise sin vilje til at forhandle en “retfærdig og varig” fred med Ukraine.

Kreml udsendte også en erklæring om sagen. Ifølge russerne bør mulige aftaler, der sigter mod at afslutte krigen i Ukraine, “blive baseret på nye territoriale realiteter”. Desuden fortalte Putin angiveligt Scholz om den “hidtil usete forværring” i forholdet mellem de to lande, som han gav Tysklands fjendtlige handlinger skylden for.

USA vil oprette permanent militærbase i Polen

Polen er fortsat i højt alarmberedskab søndag, da der fortsat er russisk aktivitet i Ukraines luftrum.

Opdateret

Klokken 9.30 søndag er der igen normalt beredskab, meddeler det polske forsvarsministerium.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

Flere nyheder?

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.