Polen i EU: 15 år med fremgang og fiasko

    eu_dom_polen

    Den 1. maj er blevet fejret i Polen. Men ikke med røde faner, men med de blå. Det i dag er 15 år siden at polakkerne blev medlemmer af EU efter forhandlinger i København. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: I dag er det 15 år siden, at Polen blev fuldgyldigt medlem af det europæiske samarbejde. En periode med både massiv fremgang og fiasko. Det hele begyndte i Danmark i 1993 og blev afsluttet i 2002.


    Det er lagt op til fejringer af 1. maj i Polen i år. Siden 1950 har arbejdernes internationale festdag været helligdag i Polen. Selv om polakkerne af forståelige historiske grunde afskyr 1. maj fejringerne, som de finder sted i bl.a. Danmark, og trods nogle polakkers opgør med fortidens kommunisme, så er 1. maj forsat en helligdag i Polen.

    Men der er andre grunde til festlighederne i dag. 1. maj er nemlig også årsdagen for Polens indtræden i EU – og i år er det 15 år siden at polakkerne blev EU-borgere. Det hele begyndte i Danmark – ad flere omgange. Det var de såkaldte Københavner-kriterier fra 1993, der ni år senere var grundlaget for den aftale, der betød at Polen blev medlem af EU den 1. maj 2004. I Bella Centret i København.

    Det var nogle hektiske dage i december 2002 i den danske hovedstad, da aftalen om optagelsen af Polen og ni andre tidligere medlemmer af den kommunistiske østblok var en realitet. Det var den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen der stod i spidsen for forhandlinger, der var gået i stå flere gange og tæt på sammenbrud. En stort anlagt og planlagt royal middag for lederen ved EU-topmødet blev aflyst, og det så længe ud til at de ti lande ikke blev medlemmer af EU.

    Det var økonomien i forbindelse med landbrugsstøtten og definitionen på et landbrug, der længe så ud til at kuldsejle forhandlingerne. Men i sidste øjeblik opstod der dialog bag om den danske EU-formand, og det resulterede i, at Tyskland og Sverige bidrog med de sidste milliarder der skulle til, for at hele regnestykket om optagelsen kunne gå op.

    Og udviklingen har vist, at det ikke var nogen dum ide for polakkerne at blive medlem af EU, og tilslutte sig de traditionelle demokratiske værdier og EU-handelsaftalerne. Polen og polakkerne er også blevet medlemmer af Schengen, der betyder rejsen mellem landene uden told og paskontrol m.v. Rent faktisk, har man i Polen også forpligtet sig til at tilslutte sig euroen, men der er ikke sat nogen dato på hvornår beslutningen skal effektueres. Det satte euro-krisen i Grækenland en stopper for, og det gav polakkerne et godt argument for at udsætte aftalen om indførslen af euroen. Tidspunktet er stadig et tema i Polen, og den stærke polske partiformand Jaroslaw Kaczynski har op til EP-valget udtalt, at Polen først skal indføre euroen, den dag at de polske og tyske borgere er lige rige.

    Men Kaczynski er ikke tilhænger af EU, og har aldrig været det. Det viser utallige tidligere udtalelser fra såvel den nulevende partiformand Jaroslaw, og den tidligere præsident – tvillingbror Lech Kaczynski, der omkom i en flyulykke i 2010. Da han var præsident, ville han ikke skrive under på en ny EU-aftale, trods beslutningen i det polske parlament og af den polske regering. Kaczynski blokeringen betød at EU-samarbejdet var lammet i en rum tid.

    Den stærke partiformand, har dog fundet ud af, at han ikke kan få polakkerne til at forlade EU, og derfor er indstillingen nu – op til de to forestående valg i Polen – at EU er et nødvendigt redskab for polsk patriotisme. Polakkerne er nemlig historisk glade for EU, 90 procent af regeringspartiets egne vælgere, er positive indstillet overfor EU. Og det har polakkerne også god grund til at være.

    Polen er det land i EU, der har modtaget mest økonomisk støtte. Alt efter hvilket regneark man bruger, har polakkerne fået mellem 100 og 170 milliarder euro ud af samarbejdet de seneste 15 år. Og polakkerne har været dygtige til at bruge mulighederne, og har høstet stor anerkendelse for den demokratiske omstilling og de frie åbne markeder, trods en større hestekur. EU har givet pengene – men de har ikke gjort det alene. For polakkerne har også selv vist, gennem flid og troværdighed, at pengene har været givet godt ud. Og alt er gået frem i forholdet mellem Polen og EU siden optagelsen, og kulminerede blandt andet med, at det blev en polak der i 2014 indtog stillingen som EU-præsident, og repræsentant for de europæiske stats- og regeringsledere. Et udtryk for stor respekt og anerkendelse af polakkerne i EU.

    Men siden 2015 er forholdet mellem den polske regering og EU blevet meget anstrengt, og Polen har modtaget flere advarsler og EU-domme, som man i stort omfang har set stort på. Sagerne og konflikterne mellem EU og Polen er mange, og handler især om demokratiske værdier, retsstat og miljø og klima. Da EU-præsidentens jobperiode skulle forlænges i EU, skete det med opbakning fra alle landene undtagen fra Polen. Den patriotiske polske regering, ville ikke have en polak på den højeste post i EU. I den polske satire, ved alle hvad 27-1 betyder – en henvisning til denne afstemning. Men trods EU-begejstringen, er det ikke gået op for polakkerne, at de mange sager kan få store konsekvenser for de muligheder som polakkerne kan få ud af samarbejdet i fremtiden. Og derfor kan regeringspartiet – paradoksalt nok – blive det største parti i Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj.

    De mange konflikter mellem EU og Polen er sat på standby på grund af EP-valget i slutningen af maj. Herefter vil EU formentlig vise tænder overfor polakkerne, og mange ser frem til at den afgående EU-præsident Donald Tusk skal tale på Warszawa universitet fredag. Det er 3. maj – årsdagen for den polske forfatning – den polske grundlovsdag, som også er en helligdag.

    Den nuværende polske ledelse har slået kritikken hen, og fortalt polakkerne, at et nyt flertal i Europa-Parlamentet vil sætte en stoppe for alle EU-sagerne mod Polen. Det er dog næppe sandsynligt, at det vil ske uanset sammensætningen af det nye europæiske parlament.

    Til gengæld er det sikkert, at så længe EU ikke griber kontant ind – her og nu – overfor polakkerne, så tages EU-kritikken ikke særligt alvorligt i Polen og vil ikke medfører nogen mærkbar kursændringer….

    Jens Mørch, redaktør