Polen i højeste alarmberedskab under angreb

Polske styrker var i højeste alarmberedskab under angreb på Ukraine fra Rusland natten til torsdag. Civile mål blev angrebet, selv om Rusland påstår at det var militære installationer. Foto: NATO Air Command.

WARSZAWA: Polen var sat i højeste alarmberedskab under angreb på Ukraine natten til torsdag. 14 dræbt og mange sårede.


Polen var i højeste alarmberedskab under angreb på Ukraine i nat. Det oplyser de polske styrkers operative kommando.

(Fortsættes under)

NATO-fly på vingerne i luftrummet over Polen

Højeste alarmberedskab under angreb

Polen sendte jagerfly og aktiverede luftforsvarssystemer tidligt torsdag, da Rusland iværksatte et storstilet missil- og droneangreb på Ukraine.

Kommandoen oplyser, at foranstaltningerne var forebyggende og havde til formål at beskytte polsk luftrum, ikke mindst i nærheden af de udsatte områder i Ukraine. Senere meddelte kommandoen, at operationen var afsluttet og at der ikke var registreret nogen krænkelser af Polens luftrum.

(Fortsættes under)

NATO-fly over Polen efter nye russiske angreb

Voldsomt angreb

Angrebet på Kyiv dræbte mindst 13 mennesker og sårede 86, oplyser de ukrainske myndigheder, ifølge TVP World News. Angrebene beskadigede beboelsesejendomme og civil infrastruktur i hele hovedstaden. Det til trods for, at det russiske forsvarsministerium oplyste, at angrebene var rettet mod militære, energi- og lufthavnsfaciliteter.

Polen har mange gange sat polske og allierede fly i højeste beredskab under russiske angreb på Ukraine, og polsk luftrum – og dermed NATO-luftrum – er tidligere blevet krænket.

Annoncørbetalt indhold i Danmarks førende medie om Polen