3.000 medarbejdere fra polsk politi og sundhedsmyndighederne lukkede i weekenden 900 butikker der solgte ulovlige smartdrugs. Arkivfoto.
WARSZAWA: Polsk politi og de polske sundhedsmyndigheder har lukket 900 butikker der solgte smart-drugs med forbudte stoffer.
Over 900 butikker i Polen er lukket i denne weekend af myndighederne, fordi de solgte såkaldte ’smart-drugs’ med ulovlige stoffer i.
3.000 medarbejdere fra polske politi og polske sundhedsmyndigheder var med i aktionen.
Stigende problem
Der er tilladt at sælge smartdrugs i kiosker i Polen, også varianter med ruseffekt. Men flere og flere produkter indeholder også forbudte stoffer, ligesom nogle butikker også har valgt at sælge piller med f.eks. amfetamin og kokain
Derfor har det været nødvendigt for myndighederne, at have eksperter med, for at finde ud af hvad der er lovlig medicin og hvad der er ulovligt.
-Det er regeringens ansvar ikke bare at håndhæve loven, men også at finde smuthuller i eksisterende lovgivning, siger statsminister Donald Tusk i en kommentar til indsatsen.
Dødsfald
Indsatsen er blevet intensiveret i Polen, fordi polakkerne inden for de seneste måneder har oplevet en eksplosion i antallet af forgiftninger fra smartdrugs, som har kostet flere unge mennesker livet.