WARSZAWA: Polen vil indbringe Ungarn for EU-domstolen for brud på EU-traktaten, siger den polske viceudenrigsminister Andrzej Szejna.
– Vi er fast besluttet på at indbringe Ungarn for EU-domstolen (CJEU, red.), siger viceudenrigsminister Andrzej Szejna til Radio Zet.
Polen vil tage retslige skridt mod Ungarn på grund af beslutningen om at give asyl til en polsk oppositionspolitiker, Marcin Romanowski, der er eftersøgt af domstolene.
(Fortsættes under)
Overtrædelse af traktat
Viceudenrigsministeren siger, at Ungarn klart har overtrådt princippet om loyalt samarbejde, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, der kræver, at medlemslandene skal sikre overholdelsen af europæisk lovgivning i fuld gensidig respekt.
Polen vil gøre brug af artikel 259 i traktaten, der giver et medlemsland mulighed for at indbringe et andet EU-land for EU-Domstolen.
25 års fængsel
Romanowski er eftersøgt i Polen for 11 anklagepunkter fra hans tid som vicejustitsminister i den tidligere Lov og Retfærdighed (PiS) regering. Han er også beskyldt for at være en del af en kriminel bande. Han står til 25 års fængsel i Polen.
Tog flugten til udlandet
Efter at en domstol havde godkendt en anmodning fra anklagere om, at Romanowski skulle anbringes i varetægtsfængsling, gik han i skjul, hvilket fik de polske myndigheder til først at udstede en national arrestordre og så en europæisk arrestordre.
Politikeren dukkede efterfølgende op i Ungarn, som er en allieret til den tidligere polske PiS-regering. Nu stiller Tusk-regeringen Ungarn for EU-domstolen.
Situationen har forværret den diplomatisk strid mellem de to landes regeringer.
(Fortsættes under)
Hjemkaldt ambassadør
Den polske regering har givet en officiel protest til Ungarn, og Polen har hjemkaldt sin ambassadør i Budapest indtil videre.
Ungarn for EU-domstolen
Hvis Ungarn skal stilles til ansvar ved EU-domstolen, skal Polen først sende en anmodning til Europa-Kommissionen. En proces ved EU-domstolen tager i gennemsnit to år.
Ungarn støtter Rusland
Til Radio Zet sagde viceudenrigsminister Szejna også, at forholdet til Ungarn aktuelt er “svært” efter Budapests “uvenlige handlinger over for Polen”.
– Ungarn er pro-russisk, sagde den polske minister.
Verdens førende
polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen og om nabolandet Ukraine. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.