WARZSAWA: Den finske maskinproducent Cargotec er blevet udpeget som årets udenlandske investor i Polen 2009.

En samlefabrik til en værdi af 64 millioner euro er den største udenlanske investering i Polen i 2009.

Det blev afsløret af det polske agentur for udenlanske investeringer PAIiIZ ved en pressekonference i Warszawa.

400 ansatte

Fabrikken er opført i Modern Technologies Industrial Park i Stargard Szczecinski af den finske koncern, Cargotec.

Når virksomheden kører for fuld kraft i 2013, skal den efter planen beskæftige 400 mennesker.

Årets jobskaber

IBM har allerede skabt mange nye arbejdspladser i Polen, men computergiganten blev hyldet for at have oprettet jobs til 200 it-specialister på i Wroclaw.

IBM har planer om at udvikle sin afdeling i byen til et nyt globalt center.

– I Wroclaw har vi god adgang til specialister af højeste klasse, sagde IBM direktør i Polen, Anna Sienko på pressekonferencen.