Valuta:100 PLN koster 174,44 DKK
Tirsdag 10 december 2019

Polen kan lære meget af Danmark og omvendt

Næstformanden for Dansk Polsk Erhverv, Torben Brandi Nielsen under de afsluttende kommentarer efter Steen Hommels interessante foredrag i Udenrigsministeriet om hans fire år som ambassadør i Polen. Foto: Theodor Hudyma, Dansk Polsk Erhverv.
Danmark-PolenKØBENHAVN: Dansk-polsk interesserede var mødt op i Udenrigsministeriet, da den tidligere ambassadør Steen Hommel fortalte om sine erfaringer og oplevelser i Polen.
Af: Peter Malberg
8. september 2016 - 16:49

Forretningsfolk, organisationsfolk, journalister, studerende, repræsentanter for Polen og den katolske kirke var på plads, da Danmarks ambassadør i Polen de seneste fire år, Steen Hommel, fortalte om sine oplevelser med Polen og den polske mentalitet.

Første event

Foredraget var det første arrangementet af Dansk Polsk Erhverv, og Steen Hommel blev introduceret for deltagerne med billeder fra højdepunkter fra Hommels fire år i Polen.

Gjorde en forskel

- Steen Hommel og hans team har gjort en forskel - Jeg er stolt over at være dansker, når det er folk som Hommel der repræsentere Danmark, sagde chefredaktør Jens Mørch, polennu.dk ved mødets start, inden den tidligere ambassadør tog over.

LÆS MERE
polennu.dk: Danmarks cyklende ambassadør skal hjem


Lære af hinanden

- En ung nation som Polen på 27 år kan naturligvis lære meget af Danmark og den måde vi gør tingene på, men vi kan også lære af polakkerne, sagde Steen Hommel blandt andet.

Fremgang og forskelle

I et timelangt informativt og humoristisk foredrag fortalte Hommel om sit møde med polakkerne, og om mange både ligheder og forskelle på dansk og polsk mentalitet. Han fortalte om et land i stor fremgang, men også om et land med meget store forskelle og kontraster.

- Der er stor forskel på den moderne storby Warszawa, og på de små landsbyer i det østlige Polen. Også i det politiske landskab er der store forskelle fortalt Steen Hommel.

Nyt demokrati

- I Danmark vil vi f.eks. helst have så mange som muligt med i forlig, så alting ikke bliver vendt på hovedet ved et regeringsskifte – I Polen ser man f.eks. helt anderledes på det. Her gælder det om at få sin beslutning i gennem, og brede forlig er ikke et mål i sig selv. Her er det også er følelserne, der i langt større udstrækning styrer politikken end det vi er vant til i Danmark.

Match making

Steen Hommel fortalt også om de misforståelser, der kan opstå når polske og danske delegationer mødes. Det sker ofte, at danskere og polakker sender repræsentanter på helt forskellige niveauer til møder om det samme, fordi man ikke er vant til at gribe tingene ad på samme måde. Og det kan give mange komplikationer eller en brat ende på noget der ikke er begyndt.

500 danske virksomheder

Hommel fremhævede også nogle af mange erhvervsmæssige succeshistorier i Polen for danske virksomheder, herunder KMD Poland der begyndte for få år siden, og som inden årets udgang beskæftiger 300 medarbejdere. Der er mere 500 danske virksomheder registreret i Polen.

Alene i byen

Steen Hommel sagde også, at han og hele familien følte sig velkomne og godt tilpas i Polen. Han sagde at de følte sig trygge i Warszawa, og Hommel ikke var bange for at lade sin teenager datter tage til byen alene.

Cyklende ambassadør

Familien Hommel havde deres officielle bolig cirka 3 kilometer fra ambassaden, og det fik Steen Hommel til at beslutte sig for at køre på cykel på arbejde. Siden er Hommel blevet kaldt den cyklende ambassadør og han har fået ros af sine kolleger i Warszawa for at vise den rigtige vej ved at cykle. Men ifølge de lokale medier, var Steen Hommel vist den eneste cyklende ambassadør i den polske hovedstad.

Har også cyklet i Polen

Næstformanden for Dansk Polsk Erhverv, Torben Brandi Nielsen, der selv er tidligere formand for Dansk Cyklist Forbund, takkede Steen Hommel for sit indlæg, og de spændende eksempler på hvad kulturforskelle kan føre til – på godt og ondt.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Ny erhvervsklub vil oplyse om dansk polsk handel

Imponerede beretninger

- Jeg er imponeret over at høre de fortællingerne fra Warszawa og Polen og af polakkernes fremskridt og resultater, som Steen Hommel har beriget os med i dag, sagde Torben Brandi Nielsen ved afslutningen. Han fortalte også, at han selv var i Gdansk i foråret for at besøge det nye Solidarnosc museum, og at han også har cyklet rundt i Polen, blandt andet i 1979, lige før Solidarnosc blev dannet året efter.

- Det var inspirerende at høre om kulturforskellene, hvordan de kan føre til misforståelser, og hvordan man kan lære af at forstå og dermed øge den mellemfolkelige, forståelse sagde næstformanden.

Flere arrangementer

Torben Brandi Nielsen afsluttede seancen ved at takke Steen Hommel for sin levende fortælling fra Polen, og KMD Poland, Udenrigsministeriet og polennu.dk for at støtte arrangementet.

Mail liste

Næstformanden opfordrede derudover interesserede i dansk polske samhandel at sende deres mailadresse til info@danskpolskerhverv.dk, så vil Dansk Polsk Erhverv sende en mail om det næste arrangement. Torben Brandi forsikrede også overfor deltagerne, at aktiviteterne i Dansk Polsk Erhverv vil blive gennemført i både Øst og Vestdanmark. 42 deltagere var tilmeldt arrangementet.

I nyt job

Den 1. september tiltrådte Steen Hommel jobbet som direktør for Invest in Denmark, der skal tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 11. december 2019
05:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
-3 °C

I dag, 11. december 2019
05:00-06:00

Skyet

Skyet
-2 °C

I dag, 11. december 2019
04:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
-4 °C

I dag, 11. december 2019
04:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
-5 °C

I dag, 11. december 2019
04:00-06:00

Skyfrit

Skyfrit
-4 °C