Polen lukker skoler, universiteter biografer og museer

minister-polske_børn_skole_maja_giannoccaro_polen_polennu
Polske skolebørn i fjerde klasse, får for første gang gratis computer til skolestart. Der skal uddeles 400.000 pc’er til de nye fjerdeklasser. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

WARSZAWA: Polen lukker skoler, biografer og museer i kampen mod corona-virus. Der er nu 25-26 bekræftede tilfælde siger Polens statsminister onsdag.


Polens regering har onsdag meddelt, at skoler, universiteter, børnehaver, biografer, teatre og museer lukker i to uger fra på mandag. I flere byer træder forbuddet i kraft fra torsdag.

Efter et møde i det nationale kriseråd onsdag sagde statsminister Mateusz Morawiecki, at skoler og universiteter ville være lukket i to uger fra på mandag.

– Vi har 25, måske 26 registrerede tilfælde af corona-virus i Polen, sagde Morawiecki.

Den nye beslutning om at lukke skoler kommer bare en dag efter, at statsministeren meddelte at events med mere end 1.000 deltagere er forbudt.

Polens præsident Andrzej Duda sagde tirsdag aften i en tale, at der ingen grund er til panik, men at man skal tage truslen alvorligt.

Der er nu corona-virus i omløb i mindst 115 lande.