Polen markerer årsdag for opstanden i jødisk ghetto

Opstand i jødisk ghetto
Polens præsident Karol Nawrocki deltog i ceremoni foran monumentet for opstanden i jødisk ghetto sammen med andre repræsentanter fra det officielle Polen. Foto: Mikolaj Bujak/KPRP.

WARSZAWA: Sirenerne lød i den polske hovedstad som markering af 83 årsdagen for opstand i den jødiske ghetto.


Sirenerne lød søndag i Warszawa til minde om opstanden i den jødiske ghetto for 83 år siden i dag.

Under Anden Verdenskrig var Warszawas jødiske befolkning hårdt ramt af sult og sygdom.

Forholdene blev forværret i juli 1942, hvor massedeportationer til Treblinka-udryddelseslejren, der begyndte.

Inden for blot et par måneder blev næsten 300.000 indbyggere fra Warszawa-ghettoen myrdet i gaskamrene i Treblinka eller dræbt på vejen.

(Fortsættes under)

Ofre for opstand i Warszawa ghetto mindes

Opstanden i jødisk ghetto

Efter de første deportationer blev omkring 60.000 jøder i ghettoen. Udsigterne til at overleve var dystre, så da rygterne om ghettoens forestående likvidering begyndte at cirkulere i foråret 1943, besluttede den jødiske undergrundsbevægelse, at det var tid til at kæmpe imod.

Forberedt opstand

Siden starten af ​​1943 havde den Jødiske Kamporganisation (ŻOB) i hemmelighed bygget bunkere og skjulesteder i ghettoens virvar af gader, samt fremstillet benzinbomber og indsamlet stjålne skydevåben. Den 19. april 1943 blev våbnene brugt til opstanden mod nazisterne.

Marek Edelman, der var en af ​​ghettooprørets hovedpersoner, sagde efter:

-Vi vidste udmærket godt, at vi ikke havde nogen chance for at vinde. Vi kæmpede simpelthen for ikke at give tyskerne den chance for at diktere vores tid og sted for døden.

(Fortsættes under)

Opstand i ghetto mindes med påskeliljer

Markeret af det officielle Polen

Polens præsident, Karol Nawrocki, var til mindeceremoni foran monumentet for opstanden i jødisk ghetto sammen med mange andre. De to formænd for de polske parlamenter, Sejmens Wlodzimierz Czarzasty og Senatets Małgorzata Kidawa-Blonska deltog også i markeringen på Polens vegne.

Warszawa mindes opstanden i den jødiske ghetto