duda_rusland_17_september_2017
WARSZAWA: Søndag var det 78 år siden, at Rusland angreb Polen efter en hemmelige aftale med Nazi-tyskland. Dagen blev markeret ved mindesmærke.
LÆS  Polen indkalder ambassadør efter falske nyheder


To millioner soldater, 4.000 kampvogne og 1.800 fly fra Den Røde Hær gik til angreb på Polen den 17. september 1939 – bare 17 dage efter at Tyskland havde gjort det samme fra vest. Angrebet var en del af en hemmelig aftale mellem Adolf Hitler og Josef Stalin, der havde besluttet sig for at dele Polen mellem sig – en aftale der betød begyndelsen på Anden Verdenskrig.

Hemmelig aftale

I den russiske propaganda hed det sig dengang, at invasionen skete for at beskytte ukrainere og hviderussere i det østlige Polen, da landet reelt var kollapset efter den tyske invasion. År senere viste det sig, at det var en aftale Rusland og Tyskland havde indgået i august 1939.

Til undsætning eller?

Polakkerne troede i første omgang at russerne kom dem til undsætning, men sådan var det ikke. Og da polakkerne fandt ud af det, var de fanget mellem to store fjender. De 300.000 polske soldater der blev sendt mod den Røde Hær havde ikke en chance, og en halv million polakker blev fængslet. I årene efter og frem til 1956 blev 1,3 millioner polakker deporteret til Sovjetunionen.

Katyn

Cirka 22.540 højtstående polakker blev interneret af russerne i lejre, de 15.000 af polakkerne var officerer i den polske hær. I april 1940 blev de alle henrettet ved nakkeskud i den såkaldte Katyn-sag, og først i 1990 erkendte russerne at de stod bag udslettelsen af den polske elite. Indtil da gav Moskva tyskerne skylden for massakren.
Årene efter Anden Verdenskrig og den russiske besættelse, er et af de sorteste kapitler i den polske historie, og et overset kapitel i mange historiebøger.

LÆS  30-års dagen for russisk Katyn-indrømmelse
LÆS  DEBAT: Uffe Ellemann: Fortæl om Anden Verdenskrig

Der døde cirka seks millioner polakker under Anden Verdenskrig, det skønnes af tre millioner af dem var jøder.