Polen mindes Warszawa-opstanden i dag

    Monumentet for ’Opstanden i Warszawa 1944’ står foran den polske højesteret, og utallige lys er opstillet af efterladte og andre mennesker, der ønsker at vise deres sympati for polakkernes kamp mod nazisterne. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: I dag er det 65 år siden at opstanden i Warszawa mod den tyske besættelsesmagt begyndte. Mere end 200.000 polakker mistede livet.


    Den 1. august 1944, da den Røde Hær stod på floden Wislas østbred, startede polakkerne en væbnet oprør mod den tyske besættelsesmagt, der havde været i byen siden Anden Verdenskrigs udbrud i 1939.

    Årsdagen

    Børn, unge, kvinder, mænd, gamle deltog i det heltemodige oprør der startede i dag for 65 år siden, og sluttede godt to måneder senere, helt præcist den 4. oktober. 18.000 frivillige polske soldater mistede livet og 200.000 civile blev dræbt.

    3.500 veteraner

    I dagens anledning er samtlige 3.500 nulevende veteraner inviteret med til markeringen, som finder sted ved en række events i hovedstaden i weekenden.

    Der er bl.a. gratis nostalgi sejlturer på Wisla, både i skibe og kano.