Polens_statsminister_Donald_Tusk,_og_den_polske_præsident_Bronislaw_Komorowski_årets_politiker_2011
CHICAGO: Når NATO-topmødet begynder i aften dansk tid, er det med deltagelse af Polens præsident, statsminister, udenrigsminister og forsvarsminister.

Polens præsident står i spidsen for den polske delegation til NATO-topmødet, som starter i aften i USA dansk tid.

Tre vigtige emner

Præsident Bronislaw Komorowski siger at topmødet er det vigtigste nogen sinde, og at der er tre vigtige emner på dagsordenen: Forsvar af EU, etableringen af missilforsvar, samt fordelingen af omkostninger i Afghanistan efter tilbagetrækningen af NATO-styrkerne i 2014.

Missilforsvar

Etableringen af NATO-missilforsvaret har mødt stærk russisk modstand, og Rusland har besluttet at opstille missiler i Kaliningrad, tæt på Polen. En russisk general har truet med ”forebyggende angreb” på Polen, hvis missilerne opstilles.

Afbud fra Putin

Ruslands ny- og genvalgte præsident, Putin var inviteret, men har afvist at deltage. Rusland har i stedet sendt en delegation med den tidligere præsident Medvedev, i spidsen.

Polsk-amerikansk forhold

Præsident Komorowski sagde til journalister lørdag, at han vil genrejse kravet om, at USA ophæver visum-tvangen overfor borgere fra Polen. Den amerikanske præsident har tidligere, ved et besøg i Polen, lovet sin polske kollega, at visumtvangen vil blive ophævet.

Penge til Afghanistan

Præsidenten sagde også til journalisterne, at Polen ser på den amerikanske opfodring til at Polen skal betale 20 millioner dollars til Afghanistans lokale sikkerhed efter 2014, med “begrænset begejstring”. Præsidenten vil formentlig kæde de to forhold sammen, under sit besøg i USA.

Indsamling

Det er den amerikanske præsident Barack Obama der har sagt, at USA ikke kan betale de anslåede 4 milliarder dollars om året, for at opretholde de afghanske sikkerhedsstyrker efter 2014.

Fransk-tysk-polsk topmøde

Bronislaw Komorowski sagde også, at han skal mødes med Frankrigs nyvalgte præsident og den tyske kansler, bl.a. om situationen i Ukraine. Den polske præsident skal mødes med præsident i Ukraine, Viktor Janukovitj, inden EM i fodbold begynder den 8. juni.

Ukraine

Komorowski sagde, at fængsling af tidligere premierminister Yulia Tymoshenko truer de fremskridt, der er gjort i bestræbelserne på at få Ukraine tættere på medlemskab af NATO og EU. Polen har arbejdet for Ukraines optagelse i EU og NATO, og Tyskland har blokeret for ny samarbejdsaftale, efter den tvivlsomme retssag og fængsling mod den tidligere regeringsleder fra den Orange Revolution.