
WARSZAWA: Polens statsminister mener ikke at Nord Stream sabotører skal retsforfølges. Dem der byggede den, bør skamme sig.
Nord Stream sabotører skal ikke retsforfølges. Det siger Polens statsminister Donald Tusk i en kommentar efter at anklagemyndigheden i Tyskland jagter folkene bag sprængningerne af Nord Stream 1 og 2.
– De, der byggede den, burde skamme sig, ikke dem, der satte dem ud af drift.
– Warszawa modsatte sig Nord Stream helt fra starten, mens Berlin ændrede kurs alt for sent, siger Tusk.
(Fortsættes under)
Forsøgte at bremse Nord Stream
Donald Tusk sagde også, at Polen har forsøgt at blokere for Nord Stream 2 med den begrundelse, at det underminere Europas energisikkerhed.
Donald Tusk kommentar kommer efter anholdelsen i Kroatien onsdag af en ukrainsk mistænkt i sagen om Nord Stream-sabotagen i 2022. Tyskland har fået udstedt europæisk arrestordre mod manden.
(Fortsættes under)
Frikendt og løsladt i Polen
Den mistænkte, som de tyske anklagere kalder Vladimir Z., blev i september sidste år tilbageholdt i Polen, men en domstol i Warszawa nægtede at udlevere ham til Tyskland og løslod ham efter en måned.
Da Tusk torsdag blev spurgt, om han stadig mente, at den mistænkte, ikke burde ifalde strafferetligt ansvar, sagde han, at han ikke havde ændret holdning.
Tusk forklarede, at Polen længe havde modsat sig Nord Stream 2-projektet og havde gjort alt, hvad det kunne for at forhindre etableringen, og advarede om, at det vil forstærke Europas afhængighed af russisk energi.
(Fortsættes under)
Tyskland reagerede for sent
– Tyskland havde en anden opfattelse på det tidspunkt. De ændrede mening, men for sent, siger den polsk regeringschef.
– Men Tyskland bør bestemt ikke retsforfølge dem, der er i en situation, hvor deres land er blevet angrebet, og foretager den ene eller den anden handling.
– Jeg ændrer ikke mening om det – jeg mener, at de, der byggede den rørledning, burde skamme sig, ikke dem, der deaktiverede den, sagde Tusk.
(Fortsættes under)
Nægter kendskab
Den mistænkte – og nu igen tilbageholdte – nægter ethvert kendskab til sprængningerne.
De tyske anklagere hævder, at han var uddannet dykker og en del af en gruppe, der placerde sprængstofferne på Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne nær Bornholm.
Tyskland havde i årevis fået skarp kritik fra Polen og andre central- og østeuropæiske lande på grund af rørledningerne, som kritikere sagde øgede Europas afhængighed af russisk energi og gav Moskva større indflydelse på kontinentet. De to Nord Stream-rørledninger blev bygget for at transportere russisk naturgas direkte til Tyskland via Østersøen, selv om Rusland er landfast med Europa.
Eksplosioner i september 2022, syv måneder efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, ødelagde tre af de fire ledninger, der udgør Nord Stream 1 og 2.
(Fortsættes under)
Endnu en mistænkt
Tyske anklagere har også sigtet den tidligere ukrainske militærofficer Serhii K., som de beskylder for at lede den gruppe, der udførte angrebet.
Han blev arresteret i Italien i august 2025 og overført til Tyskland i november. Anklagerne mener, at han organiserede eksplosionerne på vegne af enheder i Ukraine.
Serhii K. har nægtet enhver involvering.

