Polen nummer 41 på international liste over korruption

    Polske_zloty


    WARSZAWA: Transparency Internationals oversigt over korruption i 176 lande verden over, placere Polen som nummer 41.


    Polen er nummer 41 i verden, når det gælder mindst korruption. Det viser den årlige oversigt fra Transparency International. Danmark har genindtaget første pladsen, efter at have været på en fjerde plads.

    Slovenien mindre korrupt

    I sammenligning med andre tidligere kommunistiske lande, er det kun Slovenien der ifølge TI, har mindre korruption end Polen. Slovenien fik en plads som nummer 37.

    Efter Polen indtager Ungarn en plads som nummer 46, Litauen 48 og Georgien nummer 51.

    Hviderusland i bund

    Tjekkiet og Letland opnår en delt plads som nummer 54, Kroatien og Slovakiet 62, Rumænien 66 og Hviderusland i bunden af de tidligere kommunistiske lande med en placering som nummer 123.

    Nederst på den globale liste er Afghanistan, Nordkorea og Somalia på en delt plads som nummer 174.

    Økonomi og demokrati

    – Verdens førende økonomier bør gå forrest og være et godt eksempel, og de skal drage omsorg for, at deres institutioner er gennemskuelige og, at deres ledere bliver holdt ansvarlige, skriver administrerende direktør for Transparency International, Cobus de Swardt, i en pressemeddelelse onsdag.

    – Det er af afgørende betydning, da det er institutionerne her, der spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af korruption, der er på global fremmarch, skriver TI-direktøren.

    Danmark i top

    Øverst på listen er Danmark, efterfulgt af Finland og New Zealand.