Polens_regering_på_EU_besøg_i_Danmark_polennu
KØBENHAVN: Den polske regerings top var i København i denne uge, for at overdrage EU-formandskabet til Danmark.

– Overdragelsen af formandskabet til Danmark sker med stor glæde, fordi Polen og Danmark deler de samme værdier, sagde den polske statsminister Donald Tusk i København. Det skete samtidig med, at Europa-Kommissionen og repræsentanter for Europa-Parlamentet var i Danmarks hovedstad.

Polen, Danmark og Cypern

Cyperns præsident Dimitris Christofias, deltog også i overdragelsen af formandskabet. Det er Cypern der skal overtage efter Danmark til sommer. Polen, Danmark og Cypern arbejder sammen om de tre formandskaber.

– Vi mener, at europæisk integration er svaret på problemerne i Europa, sagde Polens statsminister.

– Nøglen til at løse problemerne ligger i hænderne på medlemslandene. Man kan ikke bebrejde EU-institutionen i sig selv. For at vinde tillid blandt borgerne i EU, må vi arbejde sammen.

Donald Tusk sagde til den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, at Polen ønsker Danmark “succes med det danske formandskab i de vanskelige tider.

– Europa har brug for en som dig – med dit mod og et stort smil. Held og lykke!, sagde Tusk til sin danske kollega.

Polens formandskab

Inden afrejsen til Danmark sagde Donald Tusk om det polske formandskab:

– Jeg har ikke personligt gjort meget, men et par hundrede unge mennesker, der var motiverede og velforberedte i Polen og folkene i Bruxelles, har fremmet kendskabet til Polen, på en måde der ikke er set i årevis.

– Med Polens debut ved roret for EU, så vi det som en stor chance for at fremme kendskabet til Polen i Europa, vi nåede målet næsten 100 procent, sagde han inden han overdrog titlen som EU-for mand til Helle Thorning-Schmidt og Danmark.