Polen og Danmark i samme gruppe til VM-fodbold 2018

gdansk_polen_landshold_fodbold_jakub_wozniak_2

Sidst Danmark og Polen mødte hinanden i fodbold var i en venskabskamp i Gdansk i august 2013, hvor Polen vandt 3 – 2 i en spændende kamp på et fyldt PGE Arena stadion. Her det polske hold forud for kampen. Til dansk trøst, så vandt det danske presse landshold over det polske med samme cifrer tidligere samme dag. Foto: Jakub Wozniak, polennu.dk.


SANKT PETERSBORG: Danmark og Polen er kommet i samme gruppe til VM-fodbold kvalifikationen til slut runden i Rusland i 2018.


Lørdag blev der trukket lod til kvalifikations puljerne forud for VM i fodbold 2018, der efter planen spilles i Rusland.

Øst-pulje

Danmark og Polen skal spille mod Rumænien, Montenegro, Armenien og Kasakhstan om pladserne til VM slutrunden.

Tre lige hold

DR Sportens Andreas Kraul sagde ved lodtrækningen, at Danmark, Polen og Rumænien spiller på samme niveau, men at de øvrige lande også kan overraske. Danmark har f.eks. tidligere haft store problemer med Armenien.

To lande kan gå videre

Kun nummer et i gruppen er sikker på en billet til slut runden i 2018, mens de otte bedste to’ere fra de i alt ni grupper, også kommer med. Så reelt kan både Danmark og Polen gå videre, og komme med til slut runden i Rusland.

Boykot Rusland

Polens fodboldforbund mener dog, at VM 2018 skal flyttes fra Rusland. I maj sagde formanden:

– At organisere VM i Rusland er en katastrofal fejltagelse, fordi det er en nation der er i åben krig, og en nation der har invaderet et andet land, lød det fra PZPN formand Zbigniew Boniek.

Ikke VM i krig

– Da FIFA i 2010 valgte at Rusland skulle være vært for VM, gav det mening.

– Men når de er i krig med Ukraine? FIFA’s kontrakt bør indeholde en klausul om, at slutrunden kan flyttes, hvis landet er i krig. Eller at de kan miste værtsskabet, hvis ikke de lever op til menneskerettighederne, mener den polske fodboldformand Zbigniew Boniek.

September 2016

VM-kvalifikations kampene til 2018 begynder i september næste år, hvor Danmark og Polen møder hinanden to gange i løbet af 2016 og 2017.

Polen fører i øjeblikket sin gruppe forud for EM 2016 i Frankrig, hvor polakkerne er foran blandt andet verdensmestrene fra Tyskland.

MERE FODBOLD
polennu.dk: Stilling og on-line resultater fra den polske liga