Valuta:100 PLN koster 172,91 DKK
Mandag 19 november 2018

Polen og polakker på Nordens største feriemesse i Herning

Der var stor travlhed på den polske stand på Ferie for Alle, der åbnede fredag. Messen fortsætter til og med søndag. Foto: Wojtech Mania, Poznan
Danmark-PolenHERNING: Polen er med på den succesfulde Ferie for Alle som gennemføres for 20 gang i Herning. Den største nyhed er meddelelsen om, at Polens nationale flyselskab LOT (Polish Airlines) begynder med daglige flyvninger fra Billund til Warszawa.
Af: Peter Malberg
24. februar 2018 - 12:03

Polen var også med, da Ferie for Alle blev skudt igang i Herning fredag. Feriemessen fortsætter frem til og med søndag.

- Vi har meget at fejre i dag, både udstillerrekord og en rund fødselsdag. Ferie for Alle i sin nuværende form fylder 20 år. I 1998 startede det nuværende Ferie for Alle med 167 stande og 23.134 besøgende. I år kan vi præsentere det største antal udstillere nogensinde - nemlig 1.215 fordelt på 401 stande, sagde Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, og sendte samtidig en stor tak til udstillerne for deres opbakning og for den energi og de mange ressourcer, der lægges i standene. Blandt disse var også en polsk.

Interessen for Polen blandt danske turister er steget markant de seneste år. Og igen er der nyt, når Polens Turistorganisation byder velkommen på Ferie for Alle i Herning fredag.

Mest fokus er der naturligvis på Europas Bedste Destination 2018, polske Wroclaw. Man kan i dag flyve til byen ud af København, men fra 2. juli er der daglige forbindelser med det nationale polske flyselskab LOT til byen via Warszawa fra Billund. I dag kan man allerede flyve direkte til Gdansk, Poznan og Warszawa fra Danmarks andenstørste lufthavn: Billund Airport.

Poznan debut

Polens femte største by Poznan er for første gang med på Ferie for Alle, og for første gang er der kommet direkte flyforbindelse til byen fra Vestdanmark. Poznan ligger midt mellem Berlin og Warszawa, og en med danske øjne indtil nu overset by.

Aktiv turisme

Men Polen er meget mere og andet end storbyer. Flere og flere vælger Polen til aktiv turisme. Selv om man i Danmark kender Finland som de tusinde søers land, så er Polen de titusinder søers land. Og i det sydlige Polen finder man skønne bjergområder, ligesom man finder Europas eneste urskov i det østlige Polen. Alle steder med aktiv turisme på programmet.

Med LOT til hele Polen

-Selv om vi gerne vil fortælle om aktiv sport og sund udfoldelse, så byder vi også på en polsk øl på vores stand på Ferie for Alle, siger Monika Pawlowska fra Polens Turistorganisation. Også camping og golf er på programmet i Herning. Med LOT bliver det nu muligt at nå rundt til alle de mere u opdagede destinationer for danskere. Fremover kan følgende polske byer og områder nås med LOT fra Billund og København: Bydgoszcz, Gdansk, Katowice, Krakow, Lublin, Olsztyn-Mazury, Poznan, Rzeszow, Szczecin, Warszawa, Wroclaw og Zielona Gora.

National øl dyst

Da den polske og tjekkiske stand er samme sted, vil der være en polsk-tjekkisk konkurrence om, hvilket land der byder på den bedste øl. Besøg Polens stand og få også mere at vide om helse og wellness ved Østersøen.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 19. november 2018
18:00-00:00

Skyet

Skyet
2 °C

I dag, 19. november 2018
18:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
4 °C

I dag, 19. november 2018
18:00-00:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 19. november 2018
18:00-00:00

Skyet

Skyet
2 °C

I dag, 19. november 2018
18:00-00:00

Skyet

Skyet
1 °C