Polen og Rusland vil bygge Smolensk monument

tupolev-tu-154-crash-in-smolensk_0

Rusland og Polen vil nu arbejde sammen om et monument der skal opføres, nøjagtigt på det sted hvor den polske præsidents fly styrtede ned i Smolensk, Rusland, den 10. april 2010. Alle 96 ombordværende omkom. Arkivfoto.


MOSKVA: Den polske og den russiske kulturminister er enige om at bygge et monument i Smolensk, til minde om de 96 omkomne den 10. april 2010.


Onsdag meddelte Rusland og Polen på et fælles pressemøde, at de to lande er enige om at opføre et monument for de omkomne polakker, nøjagtig på det sted, hvor præsidentens fly styrtede ned i Smolensk, Rusland i 2010.

Smolensk ved Katyn

10. april er det to år siden, at Polens præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker styrtede i døden i præsidentens fly ved Smolensk, Rusland i tæt tåge. De var på vej til markeringen af 70 året for Katyn-massakren, hvor ligene af 4.000 polske officerer, blev fundet.

To-års dagen

Polens kulturminister Bogdan Zdrojewski, der er på besøg hos sin kollega i den russiske hovedstad, siger at grundstenen til det nye monument, kan lægges den 10. april i Smolensk, på to-årsdagen for det tragiske flystyrt.

– Alt tyder på, at grundstenen vil blive lagt på årsdagen, sagde den polske kulturminister ved pressekonferencen.

– Begge parter har lovet, at være klar inden den 10. april, hvis de to præsidenter er enig, sagde han.

Uenighed om udformning

Zdrojewski sagde efterfølgende, at der endnu ikke var enighed om udformningen af monumentet.

Den russiske kulturminister Alexander Avdeyev sagde, at der ikke er opnået enighed om hvilken slags monument, der skal bygges.

– Vi vil meget gerne skabe et godt mindesmærke, der passer til omfanget af den tragedie, smerte og sorg der er voldt. Samtidig ønsker vi, at vise vores respekt for Polen og for ofrene for katastrofen, sagde han.

Udveksling af kunst

Den polske kulturminister Zdrojewski er i Moskva, og skal også møde med direktøren for Ruslands Nationalmuseum om udveksling af kunstskatter mellem de to lande.