Polen og Ukraine afslører maskotter til EM 2012 i fodbold

Polen_og_Ukraine_afslører_EM_maskotter

To drenge i Polens røde og hvide farver – og i Ukraines blå og gule – bliver maskotter for EM turneringen i 2012. Foto: UEFA


WARSZAWA: To drenge med strithår bliver maskotter for Europamesterskaberne i fodbold 2012 i Polen og Ukraine.


Det europæiske fodboldforbund UEFA inviterer fodboldsfans til at være med til at bestemme, hvad maskotterne til EM i fodbold 2012 skal hedde.

Maskotterne blev afsløret tirsdag i Warszawa. Valget er faldet på to drenge i de nationale farver fra de to lande, der arrangerer Europamesterskaberne, Polen og Ukraine.

Lato kan lide håret

Formanden for det polske fodboldforbund Grzegorz Lato deltog i præsentationen sammen med sin ukrainske kollega Gregoriy Surkis.

– Jeg kan godt lide deres hår. For 40 år siden havde jeg sådan en frisure, sagde Lato om de to strithårede dukker.

Præsenteres ved venskabskampe

Maskotterne bliver onsdag præsenteret af to af ambassadører for EM turneringen.

Den tidligere polske landsholdsspiller Andrzej Szarmach viser maskotter frem på grønsværen i fodbindelse med veskabskampen mellem Polen og Elfenbenskysten i Poznan.

Den ukrainske topspiller Andriy Shevchenko vil vise dem frem for publikum, når Ukraine møder Schweiz i en venskabskamp i Geneve.

Stem på navne

Indtil videre har de to maskotter ikke noget navn. UEFA har forslag til tre sæt navne: Slavek og Slavko, Siemko og Strimko eller Klemek og Ladko.

Frem til 3. december er det muligt at stemme på det navnepar, man foretrækker på www.uefa.com