Polen og Ukraine på jagt efter 6.000 frivillige til EM i fodbold

Polen_og_Ukraine_på_jagt_efter_6000_frivillige_til_EM

Ansatte fra EM arrangørerne i Polen tog i weekenden mod de mange, de havde lyst til at blive frivillige. Foto: Uefa


WARSZAWA: Over 600 ansøgere til at blive frivillige hjælpere til EM i fodbold er de seneste dage blevet interviewet i Warszawa og Kiev.


Arrangørerne af Europamesterskaberne i fodbold Euro 2012 er ved at finde 6.000 frivillige, som skal hjælpe med at få turneringen til at klappe.

628 ansøgere er de seneste dage blevet interviewet i Warszawa og Kiev.

I Polen og Ukraine, som i fællesskab arrangerer EM til næste år, har interessen for at blive frivillig hjælper været stor.

Kandidater fra mange lande

Ansøgerne kommer dog også fra andre lande. I weekenden blev kandidater fra lande som Nigeria, Canada, Ghana og Venezuela interviewet over internettet.

For at komme i betragtning skal kandidaten tale flydende engelsk og være engageret i EURO 2012 turneringen.

Stor alderspredning

Arrangørerne i Polen interviewede i weekenden 340 mulige emner, som spredte sig fra studerende over pensionister til ledere i store virksomheder.

– Der var stor entusiasme, og kandidaternes evner lå på et højt niveau. Jeg er glad for den store aldersspredning, siger Ewa Niewozewska, der er frivillig-koordinator i Warszawa til uefa.com.