
WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda har onsdag underskrevet en lov, der ophæver retten til at søge asyl i Polen.
Polens præsident Andrzej Duda har onsdag underskrevet en lovtekst der ophæver retten til at søge asyl i Polen. Det er den kaotiske situation på grænsen til Belarus/Hviderusland, der har fået Polen til at tage det drastiske skridt.
(Fortsættes under)
Stort pres siden 2021
Polens statsminister Donald Tusk sagde allerede sidste år, at det massive pres på grænserne – som er organiseret af Minsk og Moskva for at skabe kaos i EU – skal stoppes. Tusk betegner det som en del af hybrid-krigen.
Tirsdag opfordrede statsministeren præsident til at underskrive lovforslaget. Det er for at skåne de polske grænsevagter, politiet og soldater, der hver dag sætter liv og helbred på spil, ved at forsvare vores grænser mod ulovligt forsøg på at krydse den, oplyste Tusk tirsdag.
Tusk sagde også, at migrantsmuglere bliver stadig mere og mere aggressive i deres taktik, og at en af årsagerne for forsøg på indrejse er evnen til øjeblikkelige at aflevere en asylansøgning. Sidste år blev en polsk soldat dræbt i et knivangreb ved den hviderussiske grænse.
Retten til at søge asyl
Den nye lov giver mulighed for, at retten til at søge asyl suspenderes i op til 60 dage i tilfælde af et stort migrationspres. Perioden kan forlænges.
Kritik i oktober
Da forslaget blev annonceret i oktober sidste år, fik det øjeblikkelig fordømmelse fra flere menneskerettighedsgrupper. Helsinki-komiteen kaldte det for kortsynet, ikke humant og i strid med menneskerettighederne.
– Hvis premierministeren annoncerer noget som dette, betyder det, at han også suspenderer Genève-konventionen, menneskerettighedskonventionen og mange andre konventioner og love, sagde Janina Ochojska fra den polske Helsinki-komite sidste år.
– Betyder det så, at de ikke vil være bindende i Polen, spurgte han.
I henhold til international lov er lande forpligtet til at tilbyde folk asyl.
Støtte fra EU
Polen har dog fået sympati fra EU i forsøget på at stoppe strømmen af asylansøgere over landets østlige grænse. I 2024 udtalte Det Europæiske Råd:
– Rusland og Hviderusland… skal ikke have lov til at misbruge vores værdier, herunder retten til asyl til at underminere vores demokratier.
Nye tider
Troværdige informationer og nyheder er vigtige i disse tider med store forandringer. Styrk et frit medier, der siden 2008 har leveret gratis nyheder til danskerne og Danmark om Polen på dansk.
Støt polennu.dk med DKK 200,00 eller DKK 500,00. Du kan også sende valgfrit beløb via Mobile Pay på +45 23 43 59 05.