I Polen er statsministeren fredag gået ind i sagen om en kontroversiel konsul, som Norge vil have udskiftet. Udenrigsminister og statsministeren overvejer gengældelses sanktioner overfor Norge. I Oslo håndteres sagen af en talskvinde i Udenrigsministeriet. Foto: KPRM.
WARSZAWA: Polen overvejer at udvise en norsk diplomat, efter at Norge har bedt lederen af Polens ambassades konsulatafdeling om at rejse hjem.
Polen overvejer at sende en norsk diplomat hjem, efter at Norge har bedt lederen af ambassadens konsulat afdeling om at rejse hjem, oplyser Norges TV2. Hans aktiviteter er uforenelige med hans diplomatisk status, oplyste Norge Udenrigsministerium da sagen første gang så dagens lys.
Usædvanlig reaktion
Normalt efterkommes den slags ønsker mellem venligsindede nationer. Men det var ikke reaktionen Warszawa, der straks nægtede at hjemkalde konsulen. Siden er sagen optrappet, og torsdag meddelte også Polens statsminister, at man ikke vil hjemkalde konsulen. I Norge behandles sagen fortsat af en talskvinde for Udenrigsministeriet.
Uacceptabel adfærd
Norge har svaret, at man ikke vil acceptere konsulen længere, da han gentagne gange har været i klammeri med børneværnet og norsk politi. Og trods flere advarsler har diplomaten ikke ændret adfærd, og derfor står myndighederne i Oslo fast på at konsulen skal hjem inden tre uger. Hvis ikke han rejser, vil han blive erklæret for persona non grata. Det betyder, at en diplomat er uønsket i landet og det er den skrappeste sanktion, der findes mod diplomater i henhold til Wienerkonventionen.
Se 15 minutters private optagelser med et eksempel konfliktkursen mellem polsk diplomat og norsk politi, som Norge ikke længere vil tolerere.
SE FILM
Eksternt link: Polsk konsul på konfliktkurs med norsk politi
Konflikter på flere fronter
Polen vil nu overveje situationen, og lave modtræk til den norske udvisning, skriver norsk TV2. Det kan blive dyrt for Polen at acceptere brud på de diplomatiske regler, med henvisning til at han redder polske og norske børn fra Norges børneværn. Polen er i forvejen på konfliktkurs med blandt andet EU, USA og Israel.
Konflikt med Kaczynski
Norge har tidligere stoppet overførsler af penge til polske NGO’er, da Oslo ikke var tilfreds med måden som Kaczynski-regimet fordelte pengene. Polen er også afhængig af Norge, hvis polakkerne skal blive uafhængige af russisk gas i 2022 gennem den norsk-dansk-polske gasledning Baltic Pipe.
Hverken Polens ambassade i Oslo eller København vil udtale sig om sagen, ligesom sagens hovedperson – den polske konsul – heller ikke har lyst til at sige noget.