Polen på rejsemesse i København i weekenden

    rejsemesse_polengo
    Marek Klaper fra PolenGo fortæller om Polen ved en tidligere udstilling. Arkivfoto.

    Marek Klaper fra PolenGo fortalte fredag interesserede om mulighederne for rejser til Polen. Han er sammen med et team af Polen-kyndige rejsefolk på messe i weekenden i Øksnehallen i København. Det danske rejsebureau er – som navnet antyder – eksperter i rejser til Polen. Foto: Theodor Hudyma, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Polens turistorganisation tager imod interesserede danskere, når Øksnehallen i denne weekend er vært for årets Vagabond rejsemesse.


    I denne weekend kan rejseinteresserede besøge Vagabond-rejsemessen for kvalitetsrejse i Øksnehallen. Og igen i år er det med polsk deltagelse.

    Polsk rykind

    Polens turistorganisation har inviteret det danske rejsebureau PolenGo og repræsentanter for myndigheder og seværdigheder i Østersøområdet med på standen. Fredag havde Polens ambassade inviteret på et smugkig på udstillingen i Øksnehallen.

    Område i vækst

    – Der er sket meget langs Østersøen i Polen de senere år, og feriebyen Swinoujscie er et godt eksempel på et område med gode forhold og en række nye luksushoteller, siger Margorzata Hudyma, der er turistchef for Polen i Norden til polennu.dk.

    – Det er noget af det, vi gerne vil fortælle danskerne, siger turistchefen.

    Nyt hotel

    På standen er der også repræsentanter for et af de nye hoteller i byen: Trzy Wyspy Hotel. Det er første gang at hotellet i den ofte oversete polske ferie- og badeby Swinoujscie tilbydes et dansk publikum. Der er flere daglige færgeafgange med Polferries, Unity Line og andre selskaber fra Ystad i Sverige.

    Lørdag og søndag til kl. 17

    Udstillingen har åbent lørdag og søndag fra klokken 10.00 – 17.00. Der er i alt 134 udstillere fra hele verden med på den berømte rejsemesse i Øksnehallen.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Vagabond Rejsemesse for kvalitetsrejser