Polen på verdens største teknologi messe

    CB_13_BI_Partnerland

    Polen var repræsenteret med 150 virksomheder ved verdens største it-messe, Cebit, der sluttede lørdag. Polens statsminister var blandt gæsterne. Cebit/PR-foto.


    HANNOVER: Verdens største messe for teknologi, CeBIT, havde i år Polen som partnerland. It-branchen i Polen er den hurtigst voksende i EU.


    CeBIT, der sluttede lørdag i den tyske by Hannover, havde i år Polen som partnerland. 150 polske virksomheder deltog med en fællesstand på 3.000 m2.
    Det er den polske erhvervsfremmeorganisation PaiZ, der står bag fremstødet.

    Størst vækst i Polen

    – Den polske it-branche har den hurtigste vækst i EU. I Polen er der vækst i branchen på cirka 12 procent om året, mens den gennemsnitlige vækst i andre østeuropæiske lande kun er på 5 procent, sagde Lubinska-Kasprzak fra PaiZ ved åbningen.

    Polen som partnerland

    Polens statsminister Donald Tusk deltog i messen, hvilket understreger de polske myndigheders prioritering af it området. Gennem en kampagne satser Polen de næste tre år på at tiltrække endnu flere it-investeringer til landet.