
WROCLAW: Polens største cykelløb, Polen Rundt (Tour de Pologne), er skudt i gang for 82. gang. Første etape blev vundet af hollandsk sprinter.
Den hollandske sprinter Olav Kooij fra Visma Lease a Bike vandt mandag første tape af Polen Rundt (Tour de Pologne). Etapen blev kørt fra Wroclaw til Legnica over 199,7 km. 23-årige Koojl vandt massespurten, og dermed hans femte etapesejr i det polske etapeløb.
(Fortsættes under)
Bedste i Polen Rundt
Bedste polak i dagens etape var Stosz Patryk fra Team Poland, der kom ind på en fjerde plads. Bedste dansker på etapen blev sidste års danske mester Rasmus Søjberg Pedersen fra Decathlon Ag2r, der kom i mål som nummer ti. I alt syv danskere deltager i løbet.
– Cykelløb i Polen ser altid ud til at bringe mig held. Det føles bare som et specielt sted for mig. I dag var ikke et nem løb på nogen måde, men jeg synes altid, jeg formår at opnå en sejr, når jeg er her. Holdet gjorde et fantastisk arbejde. De var stærke hele dagen, styrede udbruddet og sørgede for, at vi blev i position. I den afsluttende strækning blev vi adskilt i kaosset, men den indsats, de lagde i det, var stadig fremragende. Denne sejr er bestemt en, vi fortjente sammen, sagde Kooij efter etapen.
Polen Rundt siden 1928
Morgendagens etape vil tage rytterne fra Hotel Gołębiewski i Karpacz til toppen, hvor de afslutter på den ikoniske Orlinek-stigning.
Polen Rundt er Polens største cykelløb. Det blev kørt første gang i 1928.
LINK: Tour de Pologne (Polen Rundt 2025)


