
WARSZAWA: Polen satte ny turist rekord i juli og august måned, oplyser Polens Statistik (GUS) i en foreløbig opgørelse.
Polen satte ny turist rekord i juli og august, viser den foreløbige opgørelse fra Polens Statistik (GUS). Polen har nu overhalet Portugal og Kroatien i antal af indkvarteringsmuligheder.
10 millioner turister besøgte Polen og overnattede på hoteller og andre indkvarteringssteder i højsæsonen i juli og august, viser de officielle tal.
(Fortsættes under)
Polen satte ny turistrekord: 2,5 procent
Tallet er 2,5 procent højere end i de samme to måneder sidste år, og var endnu engang en stigning som i de foregående år, skriver GUS.
Antallet af overnatninger hele året steg med 3,7 procent i forhold til året før. Tallene er foreløbige og kan blive korrigeret, når GUS har afsluttet sin dataindsamling, verifikation og analyse.
(Fortsættes under)
Hvor rejser turister hen i Polen?
De flest turister i sommermånederne kom til hovedstadsregionen, og næstflest til regionen med Krakow – tæt på Katowice – og bjergområdet ved Zakopane.
Szczecin og Gdansk regionerne er de efterfølgende foretrukne regioner for turister. Begge steder er Østersø kysten en del af oplevelsen. Færrest turister var der i regionen, hvor Opole er hovedby, i det sydvestlige Polen.
(Fortsættes under)
Flere tyskere – mange italienere
Polen tiltrækker også et stigende antal besøgende fra udlandet, hvor tyskere fortsat er den største gruppe af de udenlandske turister, men italienere vælger i stigende grad Polen som destination, siger GUS direktør Marek Cierpiał-Wolan.
Overhaler Portugal
Cierpiał-Wolan siger, at Polen har overhalet Portugal med hensyn til turister, der bruger overnatningssteder i første halvdel af dette år. Sidste år overhalede Polen Kroatien.
GUS anslår, at turismeindtægterne kan nå op på 150 milliarder zloty inden udgangen af 2026.
– Det er ufattelige beløb og et markant positivt bidrag til den økonomiske vækst, siger GUS-direktør Cierpiał-Wolan til det polske nyhedsbureau PAP.
LINK: Polen som turistland (PTO)

