Polen scorer igen point ved fodbold EM

polen_nordmarkedonien_fodbold_em_kval_2019

Polens anfører Robert Lewandowski kommer ikke på måltavlen i Skopje fredag, men det gjorde den 23-årige polske Milan-angriber Krzysztof Piatek, efter at han havde været på banen i et minut. Polen har nu maksimumpoint – ni point efter tre kampe. Foto: PZPN.

LÆS  Topopgør i VM kvalifikationen mellem England og Polen

SKOPJE: Polen vandt også det tredje opgør i EM-kvalifikations gruppe G. Denne gang gik det ud over Nord Makedonien, trods en svag polsk indsats.

LÆS  Lech Poznan er polsk mester for ottende gang

Polen vandt fredag aften den tredje kamp i EM-kvalifikationen, og polakkerne har nu maksimumpoint efter de første kampe. Det var makedonerne der styrede spillet i første halvleg, mens polakkerne virkede overraskende passive. Polen var på forhånd udråbt som favoritter. Polakkerne måtte modstå flere farlige chancer, og fik to advarsler, men der stod stadig 0-0 på måltavlen efter de første 45 minutter.

Scorede efter et minut på banen

I det første minut af anden halvleg kom Milan angriberen, den 23-årige Krzysztof Piatek på banen, og det var ikke nogen dum ide. Minuttet efter – i det 47. minut – scorede han for Polen, og det var hans andet landskamp mål i sæsonen. I den italienske serie A er han noteret for hele 30 mål i denne sæson.

Det var det eneste skud polakkerne havde på målet i kampen, mod Nordmakedoniernes tre. Men det var nok, for da slutfløjtet lød kunne polakkerne glæde sig over endnu en sejr på vejen mod EM 2020.

Stillingen i gruppe G

Polen – 9 point
Israel – 7 point
Nordmakedonien – 4 point
Østrig – 3 point
Slovenien – 2 point
Letland – 0 point

Mandag møder Polen nummer to i gruppen; Israel – på hjemmebanen i Warszawa.

LÆS  FIFA og UEFA giver sig og udelukker Rusland helt

LÆS  Topopgør i VM kvalifikationen mellem England og Polen