
WARSZAWA: Polen sender ikke flere kampfly til Polen, oplyser forsvarsministeren. Konflikten mellem Ukraine og Polen tager til.
Polen sender ikke flere kampfly til Ukraine. Det oplyser vicestatsminister og forsvarsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz i et tv-program på Polsat News. Det sker, selv om overførslen var aftalt og som modydelse skulle Polen have drone-teknologi fra Ukraine. Men det kommer ikke til at ske efter den ukrainske afvisning.
Forsvarsministeren sagde også, at han savner lidt gensidighed i samarbejdet og at Polen har givet Ukraine over 19 milliarder zloty i bistand. Det omfatter blandt andet hundredvis af kampvogne, helikoptere og artillerisystemer.
(Fortsættes under)
Ikke bytte droneteknologi
De ukrainske væbnede styrkers (AFU) nyhedskanal “OperativnoZSU”, som udkommer på Telegram-platformen, skrev tirsdag om tre årsager til at aftalen om MiG-29 kampflyene er gået i vasken. AFU nævner at der er uklarheder om hvem der skal dække omkostninger til moderniseringer af flyene, samt Ukraines modvilje mod at dele sine militære droneteknologier med Polen. Den ukrainske hær skriver også, at flyene er uegnede til kamp i en moderne krig.
Kosiniak-Kamysz siger det handler om 14 ældre MiG-29 kampfly.
– Jeg foreslog en partnerskabstilgang. MiG’er fordroner (…), så der er ingen MiG’er til Ukraine, fordi der ikke er nogen droner, sagde Kosiniak-Kamysz i tv-programmet.
Kampfly til Ukraine
I foråret 2023 gav Polen 14 ubrugte MiG-29-jagerfly fra sovjettiden til Ukraine, og siden er kommunikations- og elektroniksystemer delvist blev opgraderet til NATO-standarder.
(Fortsættes under)
Ikke flere kampfly til Ukraine
Ifølge åbne kilder har det ukrainske luftvåben en blandet flåde på 21 F-16 jagerfly fra 1990’erne, der er doneret af Norge, Holland og Danmark.
Slovakiet og Polen overdrog i alt 27 delvist moderniserede MiG-29 jagerfly til Ukraine i 2023, som Ukraine vurderede som uegnede til luftforsvarsopgaver, men egnede til at kaste midlertidigt tilpassede bomber eller missiler i overensstemmelse med NATO-standarder.
(Fortsættes under)
Konflikt mellem Polen og Ukraine
Tvister om jagerflyene er blot en del, af de øgede spændinger mellem Ukraine og Polen, efter at den ukrainske præsident har hædret en militærenhed, der stod bag massehenrettelser på polakker under Anden Verdenskrig. Ukraine vil selv udpege sine helte, siger den ukrainske præsident. I Warszawa er svaret, at Polen også selv bestemmer hvad de mener om optagelse af Ukraine i EU. Stridighederne fortsætter.

