emiren_af_qatar_glæder_sig_over_sejr_over_Polen_vm_håndbold_polennu
QATAR: Det var emiren og Qatars hold, der i dag sikrede sig adgang til VM-håndbold finalen. Polen kom bedst fra start, men smed føringen væk – godt hjulpet på vej af dommerne.

Polen tabte i aften adgang til VM-finalen i håndbold ved at tabe til værtsnationen Qatar i en jævn kamp der aldrig rigtig blev spændende. Kampen endte med en to-måls sejr til Qatar på 31 – 29.

Svingende indsats

Polen kom først på måltavlen, og efter de første 4 minutters spil var der scoret fem gange til stillingen 3 – 2 til Polen. Efter syv minutters spil stod der 4 – 4. Men det var polakkerne der havde overtaget, og efter ti minutters spil var stillingen 7 – 5 til Polen. Efter 20 minutters var Qatar kommet tilbage i kampen og udlignede til 10 – 10. Qatar kom foran for første gang ved stillingen 12 – 11 efter 22 minutters spil, mens polakkerne brændte flere angreb.
I slutningen af anden halvleg virkede det som om Polen glemte det gode spil, målmanden havde ingen redninger og angrebsfejl og fejlskud prægede det polske hold der gik til pausen bagud 16 – 13.

Polen kom aldrig tilbage

Polens herre havde også svært ved at komme i gang igen efter pausen. Qatar bragte sig foran 19 – 14 efter 5 minutters spil i anden halvleg. Efter 40 minutters spil var stillingen 21 – 17 til ørkenstaten.

Qatar foran

De danske kommentatorer hos TV-2 var ikke imponeret over dommerparret, som de mente lavede en uberettiget udvisning af en polsk spiller, ligesom et straffespark ikke blev dømt. Polakkerne kæmpede sig videre i kampen og kom på 22 – 19 efter 45 minutters spil. Men så begyndte polakkerne at rykke, og Qatar bad om time-out efter 51 minutters spil ved stillingen 21 – 23 til Qatar. Efter 55 minutters spil blev en Qatar-spiller vist ud, og Polen kom op på 24 mål – mens Qatar havde 26.

Et minut før tid fik Qatar tildelt et straffekast, som de danske TV-2 kommentatorer kaldte en fejlkendelse. Qatar scorede og kom på 28 – 30.

Spiller og dommerfejl

Polen havde chancerne for at vinde, men fejlede i de afgørende øjeblikke, og kendelserne fra dommerne var langt fra til polakkernes fordel. Efter kampen klappede de polske spillere ironisk af dommerbordet. Flere kendelser der gik mod Polen, var ikke berettiget, sagde de danske kommentatorer på TV2, og de mente ikke at kampens fejlkendelser var værdigt for dommere på det niveau.

Polen skal spille om bronzemedaljen mod Spanien søndag klokken 14.30.