Udenrigsministeren_i_Polen_mødes_med_Palæstinas_udenrigsminister
WARSZAWA: Polens udenrigsminister gav sin støtte til den palæstinensiske udenrigsminister under et fælles møde i Polens hovedstad.

Udenrigsministeren fra den nationale palæstinensiske regering Riyad Al-Maliki besøgte denne uge Polen, hvor han mødtes med Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski.

Støtter to-stats-løsning

– Polen anerkendte Palæstinas uafhængighed allerede i 1980’erne, og vi støtter fortsat Palæstinas bestræbelser på at få sin egen stat som del af en to-stats-løsning, sagde Sikorski ved pressemødet efter de to ministres møde i Warszawa onsdag.

Sikorski understregede, at Israel har lov til at sikre sine grænser, men at Polen betragter israelske bosættelser på palæstinensisk jord som ulovlige.

Forhandlinger genoptaget

Forhandlingerne mellem Israel og Palæstina blev genoptaget i juli måned efter et initiativ taget af USAs udenrigsminister John Kerry, der fik partnerne til at gå ind i en ni-måneders forhandlings-periode med et mål om at nå en varig løsning.

Stærkere polsk-palæstinensisk samarbejde

– Det seneste år har været meget aktivt i forhold til at styrke relationerne mellem Polen og Palæstina, sagde Al-Maliki på pressemødet. Til stede ved de to udenrigsministres møde var også Polens økonomiminister, indenrigsminister, samt ministrene for kultur, sport og turisme. Det er Polens håb, at samarbejdet mellem de to lande vil blive styrket på alle disse områder.