Polens danske landstræner Kim Rasmussen havde brug for mange time-outs, da de polske piger ikke levede op til deres bedste i åbningskampen mod Spanien. Polen er havnet i en svær gruppen med Rusland, Ungarn og Rusland. Foto: EHF.
GYOR: Håndboldpigerne fra Polen tabte den første kamp i den svære pulje ved EM i håndbold.
De polske håndboldpiger virkede ukoncentrerede da de søndag aften tabte til Spanien. De spanske piger kom hurtigt foran 3-0, men Polen kom ind i kampen igen og udlignede til 7-7.
16-13 ved pausen
Men så var det igen Spanien der dominerede, og polakkerne måtte gå til pausen bagud 16-13. Spanien fortsatte sit rolige spil, og kom foran 21-15. De polske piger havde mange chancer på mange afgørende tidspunkter i kampen, men det kneb med afslutningerne. Den spanske målkvinde kom igennem kampen med en redningsprocent på 37.
Kampen endte 29-22 i Spaniens favør.
Hård gruppe
Polen er derudover i gruppen med Rusland og hjemmeholdet Ungarn. De mødtes også søndag aften, i et nervepirrende opgør. I store dele af første halvleg var russerne foran, og kunne gå til pausen med en føring. I anden halvleg vågnede hjemmepublikummet og de ungarske spillere op, og kom foran 17-16. Men russerne kom foran igen og holdt stillingen. Først ved stillingen 28-27 fem minutter før tid, kom Ungarn atter foran. I det sidste minut udlignede Rusland til 29-29. Det blev kampens resultat.
Rang fra VM
Ved VM i håndbold for kvinder i 2013 var Rusland ikke kvalificeret, mens Ungarn fik en 8. plads, Spanien en 9. plads og Polen en 4. plads. Tre af gruppens fire nationer går videre til mellemrunden, og nu skal polakkerne formentlig vinde de næste kampe, for at være blandt de tre. Polen skal møde hjemmeholdet Ungarn tirsdag, mens det der tegner til at blive skæbneopgøret for det polske hold bliver kampen mod Rusland torsdag.
Svær opgave
Den danske landstræner for Polen, Kim Rasmussen, erkendte forud for kampen i dag overfor polennu.dk, at han er kommet på en svær opgave med de polske piger.