hjemloese_mad_polen_polennu

I denne uge blev der optalt hjemløse overalt i Polen. Ved den seneste optælling for to år siden, fandt myndighederne 33.400 hjemløse. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


WARSZAWA: Natten mellem onsdag og torsdag gennemførte polske myndigheder, politiet, socialarbejdere og frivillige en optælling af landets hjemløse.


Det er to år siden, at antallet af hjemløse i Polen sidste blev optalt. Den gang blev der registreret 33.400 hjemløse. Otte ud af ti af dem, var mænd.

En nats optælling

I den forgangne uge blev der optalt igen. Natten mellem onsdag og torsdag gennemførte polske myndigheder, politiet, socialarbejdere og frivillige en ny optælling af landets hjemløse. Optællingen gennemføres ved at besøge de steder, hvor hjemløse ofte opholder sig.

I vinterperioden er myndighederne ekstra opmærksomme på hjemløse, da mange omkommer på gaden af kulde, som i mange andre lande.