Polen tæt på sejr over Tyskland på nyt stadion

    Jakub Blaszczykowski scorede på straffespark i overtiden til 2-1, men Polen måtte alligevel nøjes med uafgjort.


    GDANSK: Det mindede om alt andet end en venskabskamp, da Polen og Tyskland tirsdag spillede uafgjort til indvielsen af det nye EM-stadion PGA Arena.


    Det polske fodboldlandshold stod foran en svær opgave mod naboerne fra Tyskland tirsdag aften, men var alligevel kun få minutter fra sejren.

    Straffespark og rødt kort

    Der skulle gå en halvleg før der for alvor kom gang i løjerne på PGE Arena i Gdansk. Anden halvleg bød til gengæld på et rødt kort og hele to straffespark og mange mål.

    Polen kom foran i det 55. minut på mål af Robert Lewandowski, men glæden varede dog kort idet Tyskland godt 15 minutter senere fik udlignet på straffespark.

    Højdramatiske slutminutter

    Præcis som i fredagens venskabskamp mod Mexico, måtte det polske hold se en holdkammerat forlade banen før tid – denne gang var det Arkadiusz Głowack der fik røde kort i det 81. minut.

    Nyt straffespark

    I de højdramatiske slutminutter, var det nu Polens tur til at få tildelt et straffespark. Jakub Blaszczykowski scorede sikkert til 2-1. Det lignede en polsk sejr, men i det fjerde minuts overtid fik Cacau scoret til slutresultatet 2-2.

    Tyskland ubesejret

    Det er aldrig lykkedes det polske landshold at vinde over Tyskland. Sidst de to hold spillede uafgjort var ved VM slutrunden i Argentina, 1978.

    Selvom Tyskland havde valgt at spare flere nøglespillere, skulle det heller ikke lykkes Polen at vinde aftenens kamp.

    Polen og Tyskland har med aftenens kamp spillet i alt 17 indbyrdes opgør.

    Nyt stadion

    Aftenens kamp var samtidig indvielsen af det nye EM 2012 stadion i Gdansk, PGA Arena. Kampen var egentligt planlagt til det nye nationale stadion i Warszawa, der er ramt af forsinkelser, og først indvies senere på året. En venskabskamp i juni mod Frankrig, blev til gengæld flyttet fra Gdansk, fordi myndighederne ikke kunne godkende det nye stadion.