Polen tiltrækker flere og flere udenlandske turister

- Polen tiltrækker flere og flere udenlandske turister, siger Malgorzata Hudyma, chef for Polens Turistorganisation i Norden til polennu.dk. Foto: PTO.

WARSZAWA: Polen tiltrækker flere og flere danske og andre udenlandske turister. Sidste år var der for første gang over 20 millioner turister.


Polen tiltrækker flere udenlandske turister. Det er tyskere, ukrainere og briter der udgør de største grupper af udenlandske turister i de første ti måneder i 2025. Men interessen for Polen blandt danskerne er også i stærk vækst.

– Et rekordantal på 20 millioner udenlandske besøgende kom til Polen sidste år, og prognoser for 2026 antyder 22-23 millioner, anslår Magdalena Krucz, der er chef for Polens nationale turistorganisation PTO, der bedst kan sammenlignes med danske VisitDanmark.

(Fortsættes under)

Nye anbefalinger fra Michelin-guiden om Polen

Polen tiltrækker flere turister

På en pressekonference i Warszawa sagde PTO-chefen, at prognoserne forudsiger, at 2025 var et rekordår for tilstrømningen af udenlandske turister i Polen. I 2024 besøgte 19,4 millioner udenlandske turister Polen. Men hvad er det der har gjort Polen så populær i udlandet. PTO-chefen siger:

(Fortsættes under)

Byen hvor det er en leg at have sit barn med

– Vores land opfattes som sikkert, moderne og med en meget god infrastruktur og med “relativt overkommelige priser”. Byerne viser polsk kultur, monumenter, begivenheder og kulinariske tilbud, er hovedattraktionerne. Den mest populære region blandt de udenlandske besøgende er Malopolska, og byen Krakow, siger Magdalena Krucz.

(Fortsættes under)

Nikolaj og mor på vinterferie i Krakow og Zakopane

Flere og flere danskere vælger Polen

– Der var flere gæster fra Danmark i samme periode sammenlignet med sidste år, og markant flere end før corona pandemien, siger chefen for Polens Turistorganisation (PTO) i Norden, Malgorzata Hudyma til polennu.dk.

I de første ti måneder af sidste år var 103.683 hotelgæster i Polen – 1,5 procent mere end året før og 17,4 procent mere sammenlignet med samme periode i 2019.

De nordiske lande

I modsætning til andre nordiske lande, er der vækst i antallet af hotelovernatninger af danskere i Polen i forhold til året før pandemien. De tilsvarende vækstrater er fra: Sverige er 11,4 procent (2024) og minus 8,2 procent (2019). Norge 9,3 procent (2024) og minus 8,2 procent (2019), og Finland 5,2 procent (2024) og minus 11,5 procent (2019).

Den polske turistchef i Norden er godt tilfreds med den stigende interesse for Polen, og ikke mindst i forhold til udsigterne for denne sæson.

– Sidste år var godt for rejser til vores land, men endnu vigtigere er det at vi kan se en stigende interesse for Polen i 2026, siger Malgorzata Hudyma til polenn.dk.

Turistchefen anbefaler

Malgorzata Hudyma, chef for Polens Turistorganisation i Norden til polennu.dk. Foto: PTO.

Polen oplever generelt en historisk stor vækst i disse år, og landet forandres og udvikles konstant, også indenfor turismen. I år vil PTO (Polens Turistorganisation) fortælle danskerne om de kulinariske muligheder i landet, den aktive turisme i de mange naturområder Polen rummer og så vil polakkerne satser på de for mange danskere mindre kendte byer.

– I år vil det mest handle om de mange kulinariske muligheder, aktiv turisme og destinationer, der normalt ikke er førstevalget i Polen, men som er utrolig attraktive og hvor der er gode flyforbindelser fra Danmark.

LINK: Polens Turistorganisation (dansk)

(Fortsættes under)

Flere og flere Michelin-restauranter i Polen

 Poznan og Wroclaw

– Til københavnerne vil jeg personligt anbefale at rejse til Poznan og Wroclaw – begge byer tilbyder et bredt og solidt udvalg af attraktioner indenfor historie, kultur, smuk arkitektur og så er der alt i gastronomi på et højt niveau, og for en hver smag.

– Og sidst – men slet ikke mindst – så er begge byer omgivet af en fantastisk og imponerende natur, siger Polens turistchef i Norden.

Det er også muligt at flyve til Poznan og Wroclaw fra de øvrige danske lufthavne, men via Warszawa.

Ferie for Alle

Polens Turistorganisation vil igen i år deltage i rejsemessen Ferie for Alle, der gennemføres i Herning senere på måneden.

(Fortsættes under)

Europas mest inspirerende by at besøge i 2026

Turismen i Polen vokser stærkere

Blandt udenlandske turister var de hyppigste overnatninger i de første 10 måneder af 2025 med turister fra:

  • Tyskland – 1.696.000 (+8,5%)
  • Ukraine – 782.000 (+6%)
  • Storbritannien – 647.000 (+15%)
  • USA – 534.000 (+11%)
  • Tjekkiet – 409.000 (+16,8%)
  • Italien – 274.000 (+27%)
  • Litauen – 243.000 (+14,7 %)
  • Spanien – 200.000 (+12,9%)
  • Frankrig – 197.000 (+15,2 %)
  • Holland – 194.000 (+7,4 %)

LINK: Polens Turistorganisation (dansk)

Det er nemt at være barn og turist i Gdansk

LINK: Polens Turistorganisation (dansk)

To millioner gæster har besøgt Auschwitz