Polen trækker diplomater ud af Syrien


    WARSZAWA: Polens udenrigsminister Radek Sikorski har trukket diplomater ud af Syrien.


    Kampene i Syrien har nu fået Polen til at trække sine diplomater ud af landet. Det meddelte den polske udenrigsminister Radek Sikorski fredag.

    Forlad Syrien

    Ministeren opfordrede samtidig polakker, der opholder sig i Syrien, til at forlade landet, da det ventes at kampene i landet mellem regeringsstyrker og oprører, optrappes i de kommende dage.

    Den regeringsvenlige syriske avis, al-Watan, skriver, at det “afgørende” slag indledes i løbet af kort tid.