Den internationale aftale, der er forhandlet på plads i al hemmelighed, har foreløbig givet anledning til store protester i USA og Polen. Foto: Stop ACTA.
WARSZAWA: Polen underskriver i dag ACTA-aftalen, der blandt andet giver myndighederne ret til at lukke websteder. Aftalen omfatter alle EU-lande.
En international aftale, ACTA, der skal regulere fildeling, piratkopiering og internethandel, er mødt med store demonstrationer flere steder i Polen.
Nej til censur
Med slagord som: ”Nej til censur” var der tirsdag og onsdag demonstrationer, bl.a. foran præsidentpaladset i Warszawa. Demonstranterne mener, at den nye aftale begrænser ytringsfriheden på internettet, og brugernes frie adgang.
Statsminister hacket
I weekenden blev statsministerens og kulturministerens hjemmesider hacket af en anonym hacker-gruppe med advarsler om yderligere angreb, hvis Polen tiltræder aftalen, og dermed, efter hackernes mening, genindfører censur i Polen. Onsdag blev udenrigsministeriets hjemmeside også hacket af den samme gruppe.
Trusler
Gruppen der står bag har udsendt en erklæring, hvori de advarer den polske regering mod at tiltræde den kontroversielle ACTA-aftale:
”Til den polske regering: Vi er mere magtfulde end jer, vi har mange af jeres filer og personlige oplysninger -vi opfordrer jer til at udvise forsigtighed..”, står der i erklæringen.
Stemmer for
Statsminister Donald Tusk siger, at han ikke ligger under for trusler, og han fastholder, at den polske ambassadør i Japan, i dag vil underskrive aftalen på Polens vegne. Det nyvalgte Palikot-parti støtter cyper-aktivisterne, og flere af medlemmerne har støttet demonstrationerne.
Skal i parlamenter
Regeringens talsmand, Pawel Gras, siger i en kommentar, at Polen underskriver aftalen, men at det herefter er op til de nationale parlamenter, at ratificere aftalen.
Den polske musiker Pawel Kukiz, siger, at den polske regering ikke har rådført sig med kunstnerne, og at aftalen minder om tiden under kommunismen i Polen.
Første protester
Protesterne mod ACTA-aftalen begyndte i USA i sidste uge, da Wikipedia’s engelske sider gik i sort for at gøre opmærksom på aftalen, at der kom fokus på ACTA-aftalen. ACTA er blevet til efter hemmelige forhandlinger, som forinden er tiltrådt af landenes regeringer og af Europaparlamentet på tværs af partiskel.
I weekenden kom protesterne så til Polen, og emnet har været behandlet intenst i de polske medier lige siden.
Hemmelige forhandlinger
ACTA aftalen har blandt andet til formål at regulere verdenshandlen på internettet og hindre pirateri og ulovlige kopivarer. Aftalen har været forhandlet siden 2008 mellem EU, USA, Japan og en række andre lande, og forhandlingerne sluttede i november.
Underskrives i dag
I dag skal aftalen, eller protokollen, efter planen underskrives i den japanske hovedstad Tokyo. Herefter skal den ratificeres i de enkelte landes parlamenter, for at have gyldighed.
Aftalens indhold blev først kendt af offentligheden i sidste uge, hvilket i sig selv vækker anledning til bekymring. Flere internationale organisationer, og demokratibevægelser, er modstandere af den nye aftale.
Ingen reaktion i Danmark
I Danmark har det nye internationale internet-regelsæt endnu ikke vakt anledning til debat eller reaktioner i førende danske medier. Det til trods for, at en lang række danske medier ved tidligere lejligheder, har udtalt sig som komprisløse forkæmpere for ytringsfriheden.
Protesterne er foreløbige mest markante i USA og Polen, men debatten vil tiltage i takt med, at de enkelte landes parlamenter skal ratificere aftalen.
Ingen tvivl om, at ACTA-aftalen bliver et hedt debat-emne i den kommende tid.
