Polen underskriver konvention om vold mod kvinder

    Donald_Tusk_til_kvindekongres_i_Polen_polennu

    Statsminister Donald Tusk til kvindekongres i Warszawa. Foto: M. Smiarowski.


    WARSZAWA: Polen underskriver ny konvention om vold mod kvinder, sagde statsminister Donald Tusk på den 9. kvindekongres.


    Polens statsminister, Donald Tusk, var i weekenden gæst på den 9. kvindekongres i Warszawa. Her kunne han fra talerstolen fortælle deltagerne i kongressen, at den polske regering vil underskrive Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder.

    Krav til nationer

    Konventionen fastslår, at vold mod kvinder er krænkelse af menneskerettigheder, og det pålægger nationerne at forebygge vold mod kvinder, beskytte voldsofre, og sikre retsforfølgelse af voldsmænd.

    Polsk modstand

    Tilsagnet kommer, selv om både kirken i Polen og oppositionspartiet Lov og Retfærdighedspartiet er imod konventionen.

    21 lande

    Konventionen blev vedtaget af Europarådet den 7. april 2011, og er indtil nu undertegnet af 21 lande. Tyrkiet var det første land, der tiltrådte konventionen.

    I kvindekongressen deltog også den polske præsidentfrue.