Polen vandt ved håndbold-VM på mål i sidste sekund

    polen_vandt_i_sidste_sekund

    Bartosz Jurecki i gennembrud. Han blev polsk topscorer med ni mål. Foto: PZPR


    ZARAGOZA: Et mål i allersidste sekund sikrede Polen sejren over Serbien ved VM i håndbold. Det polske hold er nu sikker på at gå videre i turneringen.


    Det polske hold måtte gennem endnu et drama ved verdensmesterskaberne i håndbold, inden sejren over Serbien var hjemme.

    Robert Orzechowski scorede til 25-24 stort set i samme øjeblik, kampen blev blæst af.

    Polen var stor set bagud i hele kampen. Ved pausen var 11-13 i serbisk favør.

    Første polske føring

    I anden halveg fortsatte den serbiske dominans, og Polen var konstant bagud – på et tidspunkt med fire mål. Polakkerne kæmpede videre, og i det tyvende minut fik Bartlomiej Jaszka udlignet.

    Et minut senere kom Polen foran for første gang i kampen, men føringen blev aldrig på mere end ét enkelt mål.

    Vigtig redning

    Med mindre end et minut igen var stillingen 24-24, serberne var i angreb, men den polske målmand Slawomir Szmal reddede Momor Ilics skud.

    Med bolden på polske hænder tog træner Michael Biegler en time-out for at sætte det sidste angreb op. Og planen lykkedes med Robert Orzechowskis scoring i sidste sekund.

    Polen videre i turneringen

    Sejren betyder, at Polen er helt sikker på at komme videre til ottendedels-finalerne.

    Holdets placering i gruppen, og hvem det skal møde i ottendedels-finalen, bliver afgjort i sidste runde af kampene i gruppe C, som spilles på lørdag.

    Polen møder Sydkorea, som indtil nu har tabt alle sine kampe.